BIM i 4D: Tidsforbruget rummes i BIM

Hent printvenlig udgave

Byggeprojekter er svære at skemalægge, og onde tunger vil sige, at fordyrende forsinkelser snarere er normen end undtagelsen. Man har længe talt om, at BIM kan afhjælpe dette og bidrage til en bedre produktionsplanlægning. En BIM kan nemlig rumme information om tidsforbrug, og det gør enklere at tilpasse de forskellige entrepriser og underopgaver til hinanden.

Metoden er blevet afprøvet ved en omfattende renovering af Københavns Dag- og Aftenseminarium, hvor bl.a. taget er udskiftet, og loftet er hævet. Professionshøjskolen UCC arbejdede som bygherre sammen med Archiwise, en rådgivende BIM-ekspert, om at styre både kalkulation og tidsforbrug gennem BIM.

Læs, hvordan mængder og kalkulation blev planlagt gennem BIM.

Axel Wiggers er bygnings- og servicechef i UCC, og han understreger vigtigheden i, at tidsforbruget er planlagt, og der er flow i produktionen:

”Vi var meget interesserede i den måde, digital projektering kan bidrage til at skabe en transparent og overskuelig byggeproces. Det ønsker enhver bygherre sig vist. Og til vores lykke nåede vi faktisk det mål.”

Objekter knyttes til tid

Grundprincippet bag 4D er, at de enkelte objekter i BIM’en – altså de enkelte bygningsdele – vedhæftes information om tidsforbrug. Groft sagt betyder det, at hvis man i modellen har en væg, der skal males, så kobler man væggens areal med viden om, hvor lang tid det tager at male én m². Dertil lægger man antallet af hjørner og andre komplicerende forhold, og resultatet er et temmelig nøjagtigt estimat af malerens tidsforbrug. Alt sammen sker automatisk, da man jo kender tidsnormen, og man i den objektorienterede BIM har mængderne – inklusiv f.eks. antallet af hjørner.

Nicolai Hvid fra Archwise uddyber:

”Med baggrund i V&S tabellerne kodede vi vores BIM med information om, hvor lang tid de enkelte delopgaver er normeret til. Denne BIM, der altså rummer information om tid, viste sig at være et rigtig godt værktøj til efterfølgende til at hjælpe entreprenøren med at planlægge samordningen af udførelsen – alt sammen for at skabe et jævnt og forudsigeligt flow i produktionen.”

Navnet på tilgangen er LBS – Location Based Scheduling. Bygningen deles ind i zoner, og i hver zone skal et antal opgaver udføres i en bestemt rækkefølge. I seminariesagen var der tale om, at nedriveren skulle i gang først, derefter overtog smeden, som igen blev afløst af tømreren osv. Opsætning af loftsplader Med LBS og en BIM, der er kodet med arbejdstid, lykkedes det Archiwise at planlægge produktionens forløb præcist på den måde skabe kontinuitet.

Nicolaj Hvid udlægger et eksempel fra seminarierenoveringen:

”LBS viste bl.a. sit værd, da vi skulle planlægge opsætningen af loftsplader – såkaldte troldtektplader. Med baggrund i dels BIM’en, dels tidsnormering kunne vi tidligt i forløbet fortælle montøren, at han skulle mande op i de af bygningens zoner, maleren skulle overtage først, hvis tidsplanen skulle holdes.”

Nicolaj Hvid forklarer, hvordan man nåede frem til det:

”I vores BIM var hver loftsplade lagt ind som et selvstændigt objekt, hvor der skelnes mellem hele og halve plader. Vi kender altså mængderne, og vi ved, at halve plader tager ca. fem gange så lang tid at sætte op som hele. Så er det bare at gange mængder med tidsnorm pr. enhed og se det i forhold til bemanding. Når vi konstaterede, at entreprenøren ikke ville nå det eller måske ligefrem ville blive færdig for tidligt, skruede vi på planlægningen. Ad den vej fik vi kabalen til at gå op”

Se Nicolaj Hvids eget powerpointshow, hvor principperne rulles ud.

En grafisk fremstilling

At arbejde med LBS betød altså, at man meget præcist kunne fremskrive udførelsen med en given bemanding. Selvom disse beregninger også kan udføres uden BIM, sker det bare ikke, mener Nicolaj Hvid. Det er for ressourcekrævende at overskue, hvad det betyder for hele byggesagen, hvis håndværkerne i én zone mander op. Når man med BIM automatisk kan afprøve forskellige muligheder, ændres billedet imidlertid.

Med LBS udmøntede Nicolaj Hvid og hans kolleger en grafisk fremstilling af de enkelte entrepriser og de respektive zoner. På billedet ovenfor ses et groft skitseret eksempel. Princippet var det, at hvis man besluttede at forcere én entreprise i et par af byggeriets zoner, kunne man gennem figuren aflæse, hvordan det ville påvirke byggesagen totalt set. På den måde kunne man afprøve forskellige potentielle scenarier og fastlægge det, der ville give det bedste samlede forløb.

Københavns Dag- og Aftenseminarium er det første af tre projekter, hvor UCC og Archiwise arbejder sammen om digitale løsninger.