BIM i 5D: UCC og Archiwise udfører BIM-funderet kalkulation
BIM i 5D: UCC og Archiwise udfører BIM-funderet kalkulation

Københavns Dag- og Aftenseminarium, et lærerseminarium i udkanten af hovedstaden, har henover vinteren og foråret gennemgået en omfattende renovering. 15.000 m² tag er blevet udskiftet, dele af loftet er hævet, der er blevet frisket op med ny maling, og samlet set er mere end 3000 m PCB-fuge væk.
Professionsskolen UCC blev som bygherre enige med Archiwise, der var tilknyttet projektet som BIM-koordinator, om at gå efter en vidtrækkende og gennemgribende digital løsning. Det betød, at man ud over snart gennemprøvede principper som kollisionskontrol og distribution af tegninger over projektweb valgte at forsøge sig med BIM i 4D og 5D – altså produktionsplanlægning og kalkulation med afsæt i BIM.
Læs om erfaringerne med den fjerde dimension her.
Først mængder, siden priser
Det var en meget detaljeret BIM, Archiwise med Nicolaj Hvid i spidsen konstruerede til renoveringen af Københavns Dag- og Aftenseminarium. Faktisk var hvert element i det endelige byggeri repræsenteret som et objekt i modellen. Det skabte muligheder for med et par klik at få opgørelser over projektets mængder – softwaren kan f.eks. selv tælle, hvor mange m² gipsvæg, der skal sættes op, hvor mange vinduer den vestvendte mur indeholder osv.
Det giver rene linjer for alle parter, fremhæver Nicolaj Hvid:
”Entreprenøren ved, hvad entreprisen indebærer, og tilsvarende ved bygherren, at han får, hvad han betaler for. Han kan sikre sig, at mængderne på de på de regninger, han modtager, stemmer overens med projektet.”
For UCC betød det endvidere, at man fik et langt bedre overblik over projektets samlede udgifter. På den måde opstod gode muligheder for at afprøve flere scenarier for, hvordan renoveringsmidlerne kunne forvaltes.
Nicolaj Hvid fortæller, hvordan priserne blev indlejret i BIM:
”Vi udmøntede i første omgang en BIM med mængder. Efter licitationen fik vi præcise tal for, hvor meget den enkelte m² malede væg eller det enkelte opsatte vindue kostede – den information kodede vi BIM’en med. Det gav os en BIM med priser, og med den i hånden blev det let for UCC i samarbejde med os at overveje, nøjagtigt hvad der skulle udføres i praksis. Vi fik kort sagt en helt enestående lejlighed til at afprøve forskellige scenarier og med stor præcision beslutte, hvad der rent faktisk skulle laves.”

Vi afprøvede mange scenarier
Når projektet blev revideret, var det altså enkelt at se, hvad revisionerne betød for den samlede pris, og man slap for skøn og mavefornemmelser. Nøgleordet for processen var, at man hele tiden bevarede en automatiseret forbindelse mellem projekt og pris, så når man ændrede projektet, fulgte prisen med. Det satte UCC i stand til meget nøjagtigt at sammenligne forskellige løsninger.
Nikolaj Hvid forklarer, hvordan de justerede projektet efter at have indhentet priser:
”I vores tilfælde kunne vi efter licitationen konstatere, at der ikke var penge til alt det, vi havde forestillet os. En del af renoveringen var, at loftet skulle hæves, men vi kunne ikke gøre det overalt. Med BIM’en vidste vi, hvor meget lofthævningen kostede per m², og vi kunne vurdere, hvor vi skulle sætte ind. En stor fordel var, at vi med det samme kunne se de nøjagtige økonomiske følger af at vælge én del af bygningen frem for en andet.”
Også da man fastlagde malerentreprisen, hjalp den firedimensionale BIM med priser:
”Også i forhold til malerarbejdet var ressourcerne knappe. Men med BIM fik vi lejlighed til at udnytte dem optimalt. Vi kunne jonglere med forskellige løsninger og hele tiden aflæse prisen,” siger Nikolai Hvid.
Det hele tjenes hjem
Axel Wiggers, bygnings- og servicechef hos UCC, slutter af: ”Man må selvfølgelig påregne en udgift til arbejdet med at modellere en BIM. Men det fremgår tydeligt af forholdet mellem budgetter og regnskaber, at det godt kan betale sig. Prisstyringen bliver simpelthen langt mere effektiv. Og ud over det, at vi havde rigtig gode muligheder for at tilpasse projektet uden priserne løb løbsk, så er det set fra bygherrens stol rart at vide, at vi kun faktureres for det, der egentlig er udført.”



Kommentarer
Hej Lasse
Tak for din kommentar. Nu virker de to links igen.
Venlige hilsner
Maja Skovgaard
Linket: "Læs om erfaringerne med den femte dimension her." virker desværre ikke. Det samme gælder i casen med 4D på samme projekt.
Tak for din præcisering, Kristian! Jeg har rettet 4D til 5D (og vice versa i casen om tidsforbrug).
Er 5D et poppet udtryk? Måske har du ret. Men det virker nu ret etableret, hvis man f.eks. googler "BIM 5D".
Hvorfor har I valgt at kalde anvendelsen af bygningsmodeller til planlægning 5D?
I resten af verden kaldes dette 4D, se f.eks. en definition her fra Stanford, som har arbejdet med dette siden 1993: http://www.stanford.edu/~fischer/research/4DCADModeling.pdf
I markedsføringssammenhænge anvendes 5D ofte til at beskrive bygningsmodeller anvendt til kalkulation, fordi det lydder cool, men er dette ikke et skidt begreb at indføre fra DDB's side, da der jo blot er tale om en bygningsmodel med nogle ekstra data, og der vel ikke er tale om en ny dimension?
Indsend kommentar