Den første BIM-byggesag

Download printvenlig version af casen

Enhver virksomhed i byggeriet må finde sin egen vej ind i det digitale byggeri. Endnu er BIM modellering ukendt land for de fleste, men de nye modelleringsværktøjer er kommet for at blive – og de kommer til at ændre måden, vi arbejder og samarbejder på. Før eller siden må enhver professionel virksomhed i byggeriet forholde sig til den udfordring. Om ikke inden så den dag, hvor det pludselig er et krav – fra bygherren eller totalentreprenøren – i det næste byggeprojekt, man er med på.

Sådan var det for arkitekten, ingeniørrådgiveren og entreprenøren, der i 2008 vandt konkurrencen om et nyt stort uddannelsesbyggeri i det nordlige Århus: 27.000 m2 uddannelsescampus for de sundhedsfaglige mellemuddannelser. Bygherren - VIA University College – krævede IKT-bekendtgørelsens bygherrekrav efterlevet, herunder 3D projektering til informationsniveau 3. Og så måtte vinderne – schmidt/hammer/lassen architects, Moe & Brødsgaard og Pihl i totalentreprise – finde ud af, hvordan de skulle håndtere det.

Deres erfaringer er nu destilleret ud og samlet i en mini-guide, der er blevet til med støtte af Implementeringsnetværket. Den er redigeret af Marianne Friis, der som gruppeleder i schmidt/hammer/lassen architects har været med til at udforme og gennemføre tegnestuens strategi for BIM-implementering – og således også har været tæt på processen i Skejby. I det følgende fortæller Marianne Friis om, hvordan schmidt/hammer/lassen har grebet BIM-udfordringen an – og hvordan den blev håndteret i samarbejdet om byggeriet i Skejby.

Læring 1: Læg en strategi
”Hos os startede ”BIM-alderen” for godt fire år siden, da ledelsen ønskede en strategi og handlingsplan for, hvordan vi kom i gang med 3D og BIM. Vi sammensatte en BIM-gruppe af superkyndige 3D specialister fra vores tegnestuer i Århus og København samt mig, der som procesleder skulle koordinere aktiviteterne og holde processen i gang. Med hjælp fra tegnestuens mangeårige ekstern konsulent fik vi til opgave at lægge en operationel handlingsplan.”

”Sammen lagde vi os relativt hurtigt fast i en ”nedsivningsstrategi”. Ikke noget med at sende hele tegnestuen på kursus i Revit uden at vide, hvornår de ville få brug for det, de lærte. I stedet har vi øvet os på nogle pilotprojekter, hvor 3D novicerne kunne blive holdt i hånden af en superbruger, og hvor vi gradvist kunne få oplært flere og flere til et ”basic user” niveau. På den måde breder de nye kompetencer sig som ringe i vandet, samtidig med at vi har fået flere og flere erfaringer i, hvordan vi håndterer de mange nye udfordringer ved at arbejde i BIM.”

Pilotprojekterne er løbende blevet sparret af tegnestuens BIM-gruppe, for det er vigtigt at medarbejderne i pilotprojekter har nogen, som kan hjælpe dem med at fastholde fokus og fremdrift – og sørge for, at de har de resurser, de skal bruge, siger Marianne Friis.

Læring 2: Afsæt ekstra resurser
Efterhånden har man i firmaet fået udviklet interne kurser i bl.a. Revit, så man fleksibelt kan give medarbejderne den nødvendige brugerrettede oplæring – lige som man har fået beskrevet nogle firmainterne standarder for, hvordan man griber tingene an.

”Det har været helt afgørende, at vi i pilotprojekterne har haft mulighed for at tilføre ekstra resurser til udvikling. Uden det har det ikke kunnet lade sig gøre, for det sluger megen tid at lære at bruge de nye værktøjer og omstille sig til nye rutiner. Og projekteringsteamets vigtigste opgave er jo først og sidst at designe et godt projekt. Redskaberne skal bare fungere. Vi bruger enormt mange kræfter på at udvikle projektet og designet, så når man sideløbende også skal udvikle på sine værktøjer, er det klart, at der skal være resurser til det.”

schmidt/hammer/lassen architects har over to år afsat ganske mange mandetimer til udvikling, som pilotprojekterne har kunnet trække på. Det vindue lukkede, da krisen ramte, så den videre BIM-implementering må ske inden for de normale sagsbudgetter.

Læring 3: Fælles opstart og klare aftaler
VIA Campus Skejby blev det første større byggeprojekt hos schmidt/hammer/lassen, som helt igennem er projekteret op i Revit. Opgaven blev vundet af et team med Moe & Brødsgaard og Pihl som totalentreprenør i 2008.

For alle tre firmaer var det nyt land at skulle projektere – og håndtere projektsamarbejde – via 3D modeller gennem hele forløbet i et stort byggeprojekt. Nu hvor byggeriet tager form på byggepladsen i Skejby har Marianne Friis opsamlet parternes erfaringer. Og de er enige om nogle ret klare anbefalinger til, hvordan man kommer bedst i gang med en BIM-byggesag.

Som i alle forhold er det vigtigt, at man kommer godt i gang. Det sker bedst i en fælles opstarts-workshop, hvor man planlægger processen og aftaler milepæle for afleveringer og udvekslinger samt – ikke mindst – afklarer detaljeringsniveauer.

”Det er helt afgørende, at henholdsvis arkitekt- og ingeniørmodellerne bliver startet op på rette tidspunkt tidligt i projektforløbet – senest efter færdigt dispositionsforslag – så man fra begyndelsen får et parallelt forløb. Hvis der ikke bliver arbejdet nogenlunde synkront, bliver samarbejdet ikke effektivt og den hurtigste kommer til at spilde en masse tid. Desuden har parterne brug for en tættere dialog, for der er mange ting, der skal afklares og besluttes tidligere i processen end ved en traditionel projektering. Arkitekt og ingeniører er på godt og ondt mere afhængige af hinanden, og en stor del af kommunikationen foregår indirekte gennem modellen”, fremhæver Marianne Friis.

Projekteringsteamet er enige om, at det ved større byggerier kan være en fordel at parterne fysisk sidder i samme tegnestue, i hvert fald i de samarbejdsintensive perioder af projekteringen. Det gjorde man dog ikke ved Skejby-byggeriet, men på schmidt/hammer/lassens tegnestue i Århus sidder lige nu et team af arkitekter og ingeniører og projekterer sammen på det kommende multimediehus Urban Media Space.

Læring 4: Alle skal lære at bruge modellen
Tilbage i 2008 indledte arkitekterne arbejdet med 3D modellen straks den endelige planløsning lå fast. ”Det skete helt fra bunden, for vi bruger endnu ikke Revit i forslagsfasen. Ikke at vi ikke benytter 3D værktøjer, men det er typisk lette værktøjer som 3D StudioMax, Rheino, SketchUp og lignende, og i Revit kan du ikke som i Archicad bygge videre på plantegningerne fra forslagsfasen.”

I schmidt/hammer/lassens eget projektteam skulle to superbrugere oplære og støtte de øvrige, herunder sagsarkitekten og projekteringslederen, som ikke tidligere havde erfaring med Revit: ”Det er afgørende, at alle i projektteamet som minimum kan åbne 3D modellen, hente informationer og tegninger ud – og også helst lave mindre arbejdsoperationer. Ellers ender det nemt der, hvor superbrugerne bliver rene ”maskinoperatører”, som ikke selv får en chance for at tage del i den kreative del af projekteringen. Det er også uheldigt for processen, fordi der kan opstå uheldige flaskehalse.”

”Vi er nødt til at komme ud over det paradoks, at de mest projekteringserfarne også er dem, der har mindst it-erfaring – og at de mest it-kyndige, ofte de unge konstruktører med flair for det tekniske, er dem med mindst projekteringserfaring. Det bliver simpelthen for omstændigt, og man bliver distanceret fra processen, hvis man ikke er en del af det. Men det skal nok komme. Jeg oplever lige nu, at vi er på vej ind i en anden fase, hvor rigtigt mange gerne vil lære at arbejde i modellen. Bare fra januar til august kan jeg se, at mange på tegnestuen har været på kursus, så ringene spreder sig lige så stille”, siger Marianne Friis og fortsætter:

”Det gode er, at man ikke behøver være superbruger for at arbejde med i en 3D model. Det er noget af det, vi har lært af denne sag. Man kan sagtens være med, når blot man bliver oplært som basisbruger. Under alle omstændigheder bliver der en rollefordeling, og udfordringen er at tilrettelægge arbejdet, så det passer alle.”

Læring 5: Entreprenøren har stor glæde af 3D modellen
Hver anden uge uploadede rådgiverne den aktuelle 3D model til projektwebben tillige med 2D tegninger i pdf og dwg. For entreprenøren Pihl har 3D modellen på en række områder vist sig effektiv, ikke mindst på byggepladsen.

Pihl har på hovedkontoret haft adgang til 3D modellen i Revit, men det er ikke benyttet særlig meget. I enkelte tilfælde har man brugt den til opmåling af udvalgte arealer, men Pihl har fx ikke anvendt modellen til mængdeudtag. I konkrete tilfælde har arkitekten gjort det på entreprenørens vegne, men det har ikke været en del af rådgiverydelsen.

På byggepladsen har entreprenørerne til gengæld flittigt tilgået modellen via Navisworks-vieweren. Det har bl.a. vist sig nyttigt i dialogen med underentreprenørerne, hvor man på den måde hurtigt har kunnet afklare spørgsmål om konstruktionsdetaljer. I det hele taget har modellen været med til at give alle en større forståelse for geometri og konstruktion.

2D tegninger på papir er stadig uomgængelige, men der er printet færre tegninger end vanligt på Skejby-byggeriet, fordi alle på byggepladsen har haft adgang til model og tegninger på projektweb.

Læring 6: En helt ny proces
Både for arkitekterne hos schmidt/hammer/lassen og ingeniørrådgiverne hos Moe & Brødsgaard har Skejby-byggeriet været en øjenåbner for de mange nye muligheder, modelteknologien åbner. Men det har også været en udfordring at skyde sig ind på en helt ny måde at arbejde – og samarbejde – på:

”På mange måder er det et helt andet workflow. Processen følger ikke det traditionelle faseopdelte forløb, men foregår mere springende – ét hjørne kan tidligt blive ganske velafklaret og låst, mens andre stadig er helt skitsemæssige”, fremhæver Marianne Friis.

På den ene side gør modelleringen det muligt at holde nogle beslutninger åbne langt hen i forløbet; på den anden side kræver den, at ganske mange valg træffes tidligt, så man kan komme i gang med at modellere. Som hovedregel er der mere, man skal forholde sig til tidligt i forløbet, så de indledende faser kan blive ganske hektiske og tidspressede. Omvendt tager det relativt lang tid at opbygge en model af et 27.000 m2 stort hus til et niveau, hvor man kan begynde at trække snit og planer ud, så her kan der godt snige sig en vis utålmodighed ind. Når man først er nået dertil, kan man til gengæld på ingen tid producere alle de snit, man vil…

”Vi må på nuværende tidspunkt erkende, at arbejdsprocessen er under forandring, men vi ved endnu ikke, hvordan den ender. Så meget desto vigtigere er det, at vi får beskrevet og aftalt nogle arbejdsgange, så alle er med på, hvad der sker.”

”Hvordan kan man se om, noget er færdigt eller ikke færdigt, når der hele tiden uploades nye revisioner? Hvordan kan man se, at man gerne må arbejde videre med noget. Der er så mange rutiner og processer, der skal aftales og indarbejdes, før vi for alvor begynder at opnå en effektivisering.”

Læring 7: Nye muligheder og gevinster
At den kommer, er Marianne Friis til gengæld ikke i tvivl om: ”I designprocessen – og løbende under projekteringsforløbet – får vi nye muligheder for at lave hurtige ”what if” simuleringer – for eksempel lys- og skyggeforhold, akustiske beregninger og andre forhold af betydning for indeklima og energiforbrug – som kan være med til at optimere de valg, der bliver truffet. Den tættere og løbende dialog mellem arkitekt og ingeniører trækker i samme retning. Det er alt sammen med til at skabe merværdi til projektet – og derved til bygherren.”

”Af samme grund bruger vi mere tid i de indledende faser. Men når først vi har modellen, går kadancen op. Det går langt hurtigere at revidere. Vi kan få alle de snit ud, vi ønsker. De løbende kollissionstest sikrer et mere fejlfrit projekt. Alle på Skejby-byggeriet har oplevet det som et meget gennemarbejdet projekt.”

”3D modellen gør projektet lettere at kommunikere – og forstå. Når entreprenørerne også selv for alvor kommer i gang med at bruge den, for eksempel til at trække mængder ud og styre produktionen på pladsen, og når leverandørerne så også for alvor kommer med – så kommer det virkelig til at rykke!”