Et udbudsprojekt i BIM og styklister

Hent printvenlig udgave

Opmålingsreglerne lægger grunden for, at rådgiver nemt og automatisk kan trække sine mængder ud af bygningsmodellen til udbuddets tilbudsliste. Men de gør meget mere end det.

Treenigheden mellem DBK bygningsdelstrukturen, opmålingsreglerne og B1.000 Beskrivelsessystemet lægger nemlig en let fattelig og stringent struktur ned over hele projektmaterialet. Anvendt konsekvent og disciplineret tilvejebringer de tre standarder grundlaget for et gennemarbejdet, transparent og dynamisk udbudsprojekt – og letter samtidig overgangen til den videre detaljering og efterfølgende udførelse.

Det viser erfaringerne fra projekteringen af det kommende Multimediehus på Århus’ bynære havnefront. Multimediehuset – eller Urban Mediaspace, som det nye hovedbibliotek hedder på århusiansk – er tegnet af en af byens egne tegnestuer, schmidt/hammer/lassen, i samarbejde med Alectia, der er rådgiver på alle ingeniørfagene. Byggeriet opføres i en partnering, og det netop gennemførte udbud af råhusentreprisen blev vundet af NCC, som herefter overtager opførelsen i totalentreprise.

Digital pionerøvelse
Bygherren, Århus kommune, havde ved konkurrenceudskrivelsen betinget, at byggeriet projekteres og udføres i overensstemmelse med IKT-bygherrekravene – og således selvfølgelig også udbud med mængder, opgjort af rådgiver. ”Og for en gang skyld mente de det alvorligt”, smiler Michael Blom Søefeldt, der hos Alectia har været tovholder på den digitale leverance af udbudsprojektet.

At det store og komplekse hus skulle projekteres op i BIM var indlysende - og dermed også at mængder i videst muligt omfang skulle trækkes direkte ud af bygningsmodellen. På hvilke niveauer var imidlertid knapt så klokkerent. Råhusentreprisen er blevet udbudt tidligt i forløbet, som et “udvidet disposionsforslag” med henblik på at inddrage entreprenøren i partnering, men dog med mængder specificerede til en kvalificeret prissætning, idet pris vægtede 50% på konkurrencevægten. Konstruktionsprojektet måtte således være mere detaljeret end som så - og de bydende skulle nemt kunne danne sig overblik over, hvorledes mængderne fremkom. Netop detaljeringsniveauet af BIM-modellen er centralt, når der udbydes på mængder.

For både Alectia og SHL-arkitekterne har den udfordring været lidt af en pioner-øvelse, men Michael Blom Søefeldt er ganske tilfreds med den måde, det er lykkedes på. Det har også for ham været lidt af en øjenåbner i relation til, hvordan den DBK-kodede BIM-model, B.1000 arbejds- og bygningsdelsbeskrivelserne og de DBK-strukturerede mængdelister spiller sammen. En hidtil lidt overset størrelse indtager i den sammenhæng en nøglerolle: Det undseelige Beskrivelses-ID.

ID-koblingen
Beskrivelses-ID defineres i opmålingsreglerne som en unik kode, der knyttes til et mængdebærende objekt i BIM-modellen. Udover at identificere det specifikke objekt kan ID’en også fortælle noget om en bestemt egenskab ved den pågældende bygningsdel - fx en bestemt miljøklasse.

Det unikke beskrivelses-ID sammensættes af DBK-koden for leverance eller entreprise, for den specifikke bygningsdel - plus et eventuelt løbenummer for den enkelte bygningsdel i fagmodellen. Beskrivelses-ID’et kobler på den måde BIM-modellen, bygningsdelsbeskrivelsen, tilbudslisten og mængdelisterne - og etablerer således sammenhængen i hele projektmaterialet.

Beskrivelses-ID’en tilbyder samtidig en mulighed for at knytte egenskaber til objekterne i bygningsmodellen: ”DBK er jo ikke fuldstændigt, og jeg tvivler på, at man overhovedet vil kunne lave en klassifikation, som kan kode alt. Men beskrivelses-ID’en kan langt hen ad vejen løse problemet. Hvis jeg ønsker at specificere en bestemt miljøklasse for min betonsøjle, kan jeg ikke nå det med DBK alene – jeg må specificere det som en særlig egenskab. Og kombinationen af DBK og den beskrevne egenskab får så en unik beskrivelses-ID, fortæller Michael Blom Søefeldt.

Den konsekvente kodning skaber orden i projektets data - men formidler ikke nødvendigvis alle nødvendige informationer til den, der skal vurdere projektet og regne tilbud: ”Hvor vi ikke har kunnet trække mængder ud direkte eller hvor der kan være tvivl om, hvordan mængderne fremkommer, har vi skrevet os ud af det og i hvert enkelt tilfælde specificeret det for entreprenørerne. I det hele taget er det jo vigtigt at være explicit om de valg, man træffer. IFC-modellen alene giver ingen mening for entreprenøren uden et sæt spilleregler, som jeg har defineret. Og vi bruger jo dybest set opmålingsreglerne som et rammeværk snarere end et regelværk”, siger Michael Blom Søefeldt.

Et anderledes udbudsprojekt
Ad den vej er det faktisk lykkedes projekteringsholdet at opbygge et udbudsprojekt, som til fulde lever op til IKT-bekendtgørelsens krav om entydig sammenhæng mellem bygningsmodellens objekter, beskrivelser og poster i mængdelisten - og som tillige er blevet rost af de bydende entreprenører for at være nemt at overskue og arbejde med.

En enkelt entreprenør har ganske vist også denne gang spurgt, om han ikke kunne få mængdelisterne på papir... Men for de entreprenører, som har udnyttet bygningsmodellens dynamiske muligheder, har der åbenbaret sig helt nye perspektiver ved selv at kunne zoome ind på de bygningsdele, man ønsker belyst, og på det detaljeringsniveau, der er interessant: Alle bjælker, bestemte bjælketyper, en bestemt etage – eller en helt specifik bjælke på en bestemt etage. Man kan gå ind fra mængdelisten eller fra modellen - den stringente sammenhæng mellem mængdelister og model gør, at der hele tiden er overblik.

Fokuseringen på at levere de bydende entreprenører et optimalt grundlag har tvunget de projekterende til at tænke ud af boxen: “Først og fremmest må man internt i projekteringsteamet gøre sig klart, hvad det er, vi skal levere – og på hvilket detaljeringsniveau. Der skal vi være helt skarpe. Dernæst specificere hvilke egenskabssæt, vi vil knytte til BIM-objekterne. Det er jo en radikalt anderledes måde at projektere på, end vi er vant til, fordi vi skal specificere ganske meget, tidligt i forløbet, for at kunne lægge det ind i mængdelisten, så entreprenøren ved, hvad han skal give pris på.”

Modellen som produktionsgrundlag
Omhu og stringens er nøgleord i processen. Alle må arbejde objektorienteret med en høj grad af disciplin – være omhyggelig med at klassificere bygningsdelsobjekterne i henholdsvis cad-model og bygningsdelsbeskrivelser. Alle kildedata samles i fagmodellen. Herfra trækkes alle tegninger, og herfra genereres alle beskrivelser:

“Undervejs har vi hele tiden været skarpe på, hvad vores model indeholder. Vi har haft lige så meget fokus på mængdelisterne som på tegninger. Været inde og kvalitetssikre og datavalidere. Også at objekterne har den rigtige geometri”, fortæller Michael Blom Søefeldt.

Han ser projekteringen af Århus-byggeriet som et skridt videre i arbejdet med bygningsmodeller: ”Hidtil har vi først og fremmest brugt BIM til kollisionskontrol og til at producere tegninger fra. Nu begynder vi at bruge det til andet end tegninger. Vores fokus er ikke længere kun på geometrien og hvordan det tager sig ud. Vi begynder at se det som et produktionsgrundlag – og det har den konsekvens, at vores tegninger faktisk også begynder at se anderledes ud. Helt banalt: Hvis en væg er opdelt i enheder – elementer fx – vil hver enkelt bygningsdel være markeret. Det bliver i højere grad produktionstegninger.”

Entreprenøren tager handsken op
I Århus er licitationen nu gennemført og entreprenøren fundet. NCC har vundet entrepriserne råhus, byggeplads og lukning. Hos NCC er Frank Hollinger begejstret for det projektmateriale, Alectia har leveret:

 ”Jeg blevet positivt overrasket, da jeg så projektet. Det er meget gennemarbejdet, og kombinationen af modellen og mængdelisterne gør det meget overskueligt. Det hele hænger sammen, og det giver et godt grundlag for os i den videre proces. Der er ingen tvivl om, at vi kan have rigtig meget gavn af modellen – især når den er strikket sammen med hele dokumentsættet på denne forbilledlige måde.”

Byggeriet på havnens berømte Honnørkaj går i gang i løbet af 2011, og huset skal stå færdigt i slutningen af 2014. NCC er fast besluttet på at bruge byggeriet som løftestang for virksomhedens videre udvikling i brugen af BIM:

”Byggeprojektet passer som fod i hose med NCCs strategi og ambitioner, når det gælder 3D og BIM. Det er jo, når vi selv bliver udfordret, at vi udvikler os. For eksempel har projektet her allerede affødt et internt udviklingsprojekt hos os, så vi kan få vores kalkulationssystem MAP til at håndtere et projektmateriale som dette. Det er dejligt, når man som her møder en bygherre, der tør stille ambitiøse IKT-krav – og som selv har ambitioner med dem”, siger Frank Holinger.