Med Wii rundt i byggeprojektet

”Boomerangen”, kalder de Rambølls nye domicil i Ørestaden - inspireret af den bløde krumning, hvormed arkitekterne fra Dissing+Weitling har tilpasset huset hjørnegrunden mellem motorvejen og Ørestads Boulevard. Det 40.000 etagemeter store hus skal stå klart til indflytning i august, så arkitekterne har i det sidste år haft travlt med at vælge møblering og inventar i samarbejde med de grupper, Rambøll internt har nedsat til at varetage brugerindflydelsen.

I den proces har arkitekt og brugere fået hjælp af et helt nyt værktøj. For de fleste ligner det noget fra teenageværelset derhjemme - og det er lige hvad det er: Styrestangen til en Wii-spillekonsol. En kvik ph.d-studerende hos Rambøll fik den idé, at Wii-stangen kunne bruges til andet end virtuelle spil - for eksempel til at give brugeren kontrol over en bygningsmodel.

Så når indretningsgrupperne i Rambøll mødes for at drøfte receptionens placering eller kantinens møblering, får de overrakt Wii-kontrollen. De kan herefter - enten individuelt (gennem et sæt 3D virtuel reality briller) eller sammen (ved en projicering på et lærred) - opleve at ankomme til det nye Rambøll-hus og frit bevæge sig rundt i husets åbne fordelingsatrium “Ramblaen”. På den måde kan de kvalificeret vurdere de forskellige forslag til receptionens placering eller kantinens møblering, som arkitekten har lagt ind i sin bygningsmodel.

Metodisk fællesprojektering via IFC
“VR-Wii”-konceptet er blot en af de mange forskellige udnyttelser af bygningsmodellen, fortæller to af Rambølls egne folk i projekteringsteamet - Troels Hoff og Morten Alsdorf. Som man kunne forvente, når det er Rambøll, der bygger, er huset modelprojekteret helt efter bogen. Rambøll har selvfølgelig selv stået for både konstruktioner og installationer, der er modelleret op i henholdsvis Tekla Structures og MagiCad. Arkitekterne fra Dissing+Wetling har arbejdet i ADT. Projekteringen er fysisk foregået samlet i et fælles projektkontor hos Rambøll i Virum, hvor også entreprenøren Pihl har været med i projektteamet. Fagmodellerne er løbende blevet samlet i en fællesmodel via IFC, hvilket er forløbet gnidningsløst:

“Det er et både stort og komplekst byggeri, så der er indlysende fordele ved at projektere det op i modeller. I et så stort hus er der for eksempel rigtig mange installationsføringer, ikke mindst i kælderen, hvor der samtidig er nogle niveauspring, som gør det temmeligt udfordrende at få tingene til at passe sammen. Her har Tekla og MagiCad været gode værktøjer til at give overblik over rørføringer og håndtere gennemføringer. Men det er vigtigt at få lagt nogle solide rutiner for at holde styr på tingene”, fortæller Morten Alsdorf.

Den eksterne kollissionskontrol i Solibri blev således grebet metodisk til værks: “Vi satte os i faggrupper og arbejdede os systematisk igennem. Først arkitekt og konstruktionsingeniører med fokus på dørhuller osv. På samme måde bagefter med installationer og konstruktioner. Til en start må man udarbejde regler for og sortere efter, hvad der kan accepteres og hvilke niveauer kollissioner, vi kigger på. For hvert clash lavede vi en rapportering, hvor vi beskrev, hvad der skulle gøres og hvem der skulle gøre det. På den måde kunne vi også bruge det i den efterfølgende kvalitetssikring”, fortæller Morten Alsdorf.

Fælles projektkontor giver effektiv projektering
Som modelleringsværktøjerne har spillet upåklageligt sammen via IFC, således har også parterne i projekteringsteamet. At alle sad og arbejdede i samme lokale projekteringen igennem, har været en uvurderlig kvalitets- og produktivitetsgevinst, fremhæver Troels Hoff: “Det har været en stor fordel, at vi uden videre har kunnet gå hen til hinanden og få klaret et problem med det samme i stedet for at skulle vente og bringe det op på møder.”

Arkitekternes og ingeniørrådgivernes modeller og modeldata er blevet flittigt udnyttet videre i processen. Eksempelvis fik konstruktionsingeniørerne hurtigt udviklet et automatisk udtræk af konstruktionstegninger for hver enkelt element - “frimærker” - direkte til elementproducenten. Tilsvarende fik man automatiseret udtræk af tegninger og specifikationer på de søjler, der skulle støbes på pladsen.

Der er i dette projekt ikke trukket mængder til entreprenørerne, men de har til gengæld selv selv haft adgang til modellerne - og benyttet dem flittigt. Det var således et krav til VVS-entreprenøren at han skulle være i stand til direkte at overtage MagiCad-modellen og arbejde videre på den, færdigdetaljere og trække de arbejdstegninger, de skulle bruge. Det har fungeret fint.

Entreprenørerne bruger modellen på pladsen
Også på byggepladsen har entreprenørerne haft adgang til modellen i NavisWorks. Projekteringsteamet havde automatiseret en proces, som hver nat samlede de seneste versioner af de tre fagmodeller i én NavisWork-fil, sådan at de ude på pladsen næste morgen kunne gå ind og se den sidste opdaterede model af hele bygværket. Råhusentreprenøren Pihl, som især var interesseret i konstruktionerne, har via Teklas viewer selv kunnet gå ind og se geometrien i stål- og betonprojektet. Begge dele er der blevet kigget meget i ude på pladsen:

“Tilbagemeldingerne er helt entydigt, at entreprenørerne har haft rigtig stor glæde af at kunne stå på pladsen og se i en 3D-model, hvordan tingene hang sammen. At de på den måde har haft bedre forståelse af, hvad det var de skulle lave – og derfor har haft bedre grundlag for at gøre det rigtigt første gang - har helt sikkert været medvirkende til, at udførelsen er gået glat og at vi nu er flere måneder foran tidsplanen”, vurderer Troels Hoff.

“Vi kan også se det ved, at det er kommet langt færre spørgsmål tilbage til os på projekteringsholdet, fordi folkene på pladsen har mulighed for at afklare nogle geometriske forhold direkte i modellen, som ville være vanskelige at vise på en almindelig tegning. Vi har også fået en del forespørgsler retur, hvor de på pladsen har taget 3D-views fra modellen og brugt til at specificere deres spørgsmål, fordi det er meget lettere at kommunikere ud fra en model end fra flade tegninger.”

“I Rambøll er det nu denne måde, vi arbejder på. Vi laver alt i 3D og kan se store fordele i det hele vejen rundt. Og så er det virkelig en fornøjelse at komme ud på byggepladsen og møde folk, som startede med at være skeptiske, men som virkelig har taget det til sig og set, hvad de kan bruge det til!”