Tre-trins model for en driftsvenlig digital aflevering

Hent printvenlig udgave

En tommelfingerregel siger, at kun ca. 30 % af udgifterne til en bygning går til projektering og udførelse. Drift og vedligeholdelse i resten af bygningens levetid tegner sig for de sidste 70 %. Derfor er der rigtig god grund til at optimere driften. Det Digitale Byggeri og digital aflevering af projektet er én af vejene til det mål.

I løbet af en bygnings opførelse genereres en enorm informationsmængde – den er værdifuld, men også stor nok til at drukne driftsherren, hvis der ikke plukkes og sorteres i materialet. Men hvad har driftsherren egentlig brug for at vide?

Det spørgsmål har dannet udgangspunkt for et aktuelt projekt, der gennemføres med støtte af Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri. Kriminalforsorgen bygger et nyt, stort fængsel på Falster, og Thorsten Falk Jensen, bygherrerådgiver hos NIRAS, vejleder den statslige bygherre i, hvilke data man skal udbede sig fra rådgiverne. Der findes nemlig hverken standarder for filformater eller datastrukturer på området endnu.

Fra rodekasse til værdifuld viden

Inden aftalegrundlaget mellem rådgivere og bygherre underskrives, skal kravene til den digitale aflevering i hovedtrækkene være på plads. Thorsten Falk Jensen fortæller om det første af i alt tre områder, hvor der stilles krav til digital aflevering af driftsdata:

”I løbet af projektering og udførelse akkumuleres der på projektwebben en stor mængde data om byggeriet. Denne procesdokumentation skal driftsherren kunne tilgå og bruge – men det forudsætter, at man bevarer den dokumentstruktur og de metadata, der organiserer materialet på projektwebben. Derfor er første led i vores krav til rådgiverne, at procesdokumentationen samlet kan hentes ud fra projektwebben og dermed kan afleveres på en fornuftig måde. Og det vil altså sige, at dokumentstruktur og metadata skal være intakte, når de overdrages til driftsherren.”

Billedtekst: Når Kriminalforsorgens nye fængsel afleveres, får driftsherren et værdifuldt arkiv over bygningen. Det spænder fra en struktureret, men omfangsrig procesdokumentation over en række forskellige og specialiserede as-built-tegninger til få, men detaljerede såkaldte driftsobjekter.

Se figuren i høj opløsning

Tre udgaver af as built-tegninger

Procesdokumentationen udgør et nødvendigt, men stadig meget omfangsrigt arkiv. Det kan være svært at operationalisere i forhold til de konkrete opgaver, der knytter sig til driften. Derfor består andet led i afleveringskravene i at filtrere nogle af de vigtigste tegninger fra.

”Der er ingen tvivl om, at adgang til helt almindelig tegningsdokumentation i let tilgængelig form stadig er et stort behov. Derfor forventer vi at stille krav om 2-3 forskellige grafiske niveauer af ’as-built-tegninger’. Har man et CAD-grundlag, kan forskellige lag tændes og slukkes og dermed dannes der baggrund for vidt forskellig tegningsdokumentation. Det er ikke et stort arbejde for rådgiveren, men det tilfører driftsherren stor værdi,” forklarer Thorsten Falk Jensen.

Driftsherren modtager naturligvis også den samlede BIM som en del af procesdokumentationen, men med de forskellige udgaver af as-built-plantegninger, der leveres i pdf, har driftsherren et enkelt og meget brugbart værktøj. 

”Pdf eller et lignende format er meget let at åbne og bruge – modsat en samlet BIM. Hvis driftsherren selv skal sidde og trække tegninger ud, kræver det nogle CAD-kompetencer, der ikke altid er til stede. Gennem hele projektet forsøger vi at udvælge særligt vigtige data fra den samlede datastruktur. Det er de forskellige udgaver af plantegninger et udtryk for,” lyder det.

Fordi den endelige driftsherrekonstellation ikke er på plads endnu, er man endnu ikke nået frem til, præcis hvilke typer tegninger der kræves. Thorsten Falk Jensen udmaler et sandsynligt scenarie:

”Man kan forestille sig tegninger, der specifikt egner sig til ekstern brug i forbindelse med f.eks. udbud af entrepriser og rengøring, samt andre tegninger, der bruges internt, hvis indretning, rumopdeling eller funktioner skal ændres. Her gælder det i høj grad om at kende driftsherrens behov.”

Driftsobjekter: specialiseret viden

Det tredje og sidste krav handler om såkaldte driftsobjekter. Her er tale om filtrerede udtræk fra BIM’en. Thorsten Falk Jensen forklarer:

”Endelig udbeder vi os en række såkaldte driftsobjekter, altså udtræk fra bygningsmodellen. Her er tale om meget detaljerede data, f.eks. i form af rum og bygningsmekaniske komponenter. Hvor mange ventilationsfiltre er der f.eks., hvor sidder de, og hvilke egenskaber har de? Her er det vigtigt, at driftsherren modtager strukturerede, digitale data om de komponenter i bygningen, der skal overføres til et D&V-system, frem for at han skal finde dem og indtaste dem manuelt i systemerne.”

Men for at nå der til må der være klare regler for, hvordan BIM’ens objekter kodes og navngives – altså hvordan det enkelte objekt forsynes med data. Kun hvis objekterne kodes entydigt og på en standardiseret måde, kan man oprette forbindelsen mellem BIM og D&V-system. Løsningen på udfordringen er buildingSMARTS Information Delivery Manual (IDM), forklarer Thorsten Falk Jensen:

”Dataudtræk fra BIM’en sker gennem IFC-formatet, men for at opnå en ensartet kodning af modellen har vi brugt IDM. Dette værktøj beskriver helt ned i mindste detalje, hvordan objekter og deres data skal navngives i BIM’en. Det muliggør en ensartet struktur i dataene, og det betyder, at de kan summeres, filtreres, gøres søgbare og overføres til et D&V-system. Der er ingen tvivl om, at BIM og IDM er en afgørende forudsætning for fremtidssikrede og ajourførte driftsdatabaser.”

Systemer forgår, data består

Der afleveres altså store portioner data til Kriminalforsorgen, men intet af det, der afleveres, rettes mod ét bestemt driftssystem. Det vil sige, at alle de data, driftsherren modtager, skal være i åbne, standardiserede formater. Grunden er, som Thorsten Falk Jensen udtrykker det, at ’systemer forgår, og data består’:

”Tilpasser vi afleveringen mod ét D&V-system, gør vi det umuligt for Kriminalforsorgen på sigt at skifte mellem forskellige systemer. Det er nemlig langt fra sikkert, man vil bruge det samme system de næste mange år. Derfor skal vi sørge for, at de data, Kriminalforsorgen fodres med, ikke er bundet, men kan flyttes fra et system til et andet. Til det spiller IFC-formatet en hovedrolle.”

Et stort arbejde er gået forud

Inden Thorsten Falk Jensen og Kriminalforsorgen kunne formulere kravene til den digitale aflevering, var de igennem flere forberedende runder. Udgangspunktet for projektet var at klarlægge, hvilken information der i det hele taget er nødvendig i bygningsdriften. For at få svar på det spørgsmål har NIRAS gennemført en række interviews med forskellige driftsherrer – både dem fra andre fængsler, men også private og kommunale driftsherrer. Det er gennem dette forløb, man er nået frem til hovedlinjerne i kravene.

Det lukkede fængsel, Kriminalforsorgen bygger, skal huse 250 indsatte. Det koster i omegnen af 1 mia. kr. og skal stå færdigt i 2015. En af målsætningerne er, at projektet kan være med til at udmønte standarder for den digitale aflevering.