UBST indfører web-baseret bygningsarkiv

Video

Hent printvenlig udgave af teksten

Byg- og driftsherrer har i mange år brugt digitale løsninger til at administrere deres bygningsmasse. Tiden med arkivskabe er for længst forbi. Men når Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) nu indfører Unicampus – et system udviklet af Dalux – er der alligevel noget nyt under solen. Her er Excel-ark og snævre fagsystemer nemlig erstattet af en brugervenlig web-baseret løsning, som gør ejendomsdata lettere tilgængelig. Ifølge UBST skaber det bedre forudsætninger for at agere som driftsherre.

550.000 m² er allerede registreret – mere er på vej

Udtrykt kort består UniCampus af data om UBST’s bygninger lige fra deres geografiske placering til ruminddeling. Navigationen tager udgangspunkt i et landkort. Klikker man på Roskilde Universitet, dukker et kort over de karakteristiske klynger af bygninger op. Vælges én af dem, ses en plantegning med ruminddelinger.Her er det enkelte rum kategoriseret efter funktion og tilstand – f.eks. skelnes der mellem grupperum og laboratorier. UniCampus indeholder også lejekontrakter for alle bygninger og ejendomme, og det er muligt at få vist matrikler og lokalplaner på kortet. Det hentes direkte fra Kort- og Matrikelstyrelsen.

”Unicampus’ kobling mellem tegninger og data er oprettet manuelt for en del af universiteterne. Nogle studentermedhjælpere indtegnede rum på plantegninger, som derefter blev kodet med oplysninger om rummene – det lyder som en voldsom opgave, men det gik faktisk meget hurtigt. Ad den vej nåede vi frem til den database med bygningsdata og geometri, som UniCampus i virkeligheden består af,” fortæller Jonas Lindhart, ingeniør i UBST, og fortsætter:

”Arbejdet begyndte med registreringen af mere end en halv million m² laboratorier, og vi er i gang med resten af bygningsmassen.”

Web-løsning sikrer tilgængelighed

Unicampus er udformet som en web-løsning – dvs. det er ikke et enkelt sæt filer, der ligger centralt, men derimod en internetaplikation og en central database, man får adgang til gennem browseren. Det har ifølge Jonas Lindhart meget at skulle have sagt:

”Når data tilgås på nettet, har alle parter altid den mest opdaterede version. Data rettes ét sted – nemlig hos den eller de personer som har ansvaret for det.”

Og her lander vi ved en af fordelene ved Unicampus. Jonas Lindhart fortæller videre:

”UBST er en stor organisation, og det er afgørende, at alle medarbejdere lige fra vedligeholdelse til kontraktudfærdigelse har ét billede af bygningsmassen. Det gøres muligt med Unicampus. Brugerfladen er intuitiv, og det giver brugeren et hurtigt og meget reelt billede af bygningerne. På den måde bliver det enkelt for alle at udtrække information om de forskellige bygninger.”

Ensartet data

”Undervejs er vi blevet bevidste om, at ikke alle i organisationen har den samme viden om bygningerne. Derfor ligger der et arbejde i at rydde op i data, så man nu snart kan man være sikker på, at det, man finder i UniCampus, er det rigtige.”

Det hele stopper ikke, når man internt i UBST har samlet alt relevant bygningsdata i Unicampus.

”Et naturligt skridt videre er at inddrage de lokale driftsafdelinger rundt omkring på universiteterne. Et fælles datagrundlag kan bane vejen for en endnu bedre dialog mellem universiteter og styrelse. Alt dette afprøver vi i øjeblikket som et pilotprojekt på Aalborg Universitet. Når projektet er færdigt, skal vi evaluere metoden. Vi håber, at vi kan derefter kommer i dialog med de andre universiteter om vejen frem,” forklarer Jonas Lindhart.

Bedre arealudnyttelse

Men det at opnå en fælles platform er ikke det eneste, der tæller. Unicampus og hele ideen om et web-baseret bygningsarkiv baner nemlig vejen for en bedre ejendomsforvaltning. I takt med at overblikket over bygningsressourcerne øges, forbedres grundlaget for at træffe de rigtige beslutninger om bygningernes udnyttelse. Det forklarer Jonas Lindhart og tilføjer, at UniCampus måske ikke kendes ved teknisk kompleksitet, men ved at virke:

”Systemet kan i og for sig ikke noget, man ikke hele tiden har været i stand til. Men det gør alting meget lettere. Det er kort sagt en genvej til en fælles forståelse af virkeligheden, og det er et fantastisk redskab til at arbejde med vedligehold og arealudnyttelse. Det er et udmærket eksempel på, at Det Digitale Byggeri ikke bare knytter an til projektering og udførelse, men også kommer til udtryk i bygningsdriften.”

Ligger i forlængelse af BIM

Unicampus ligger da også i forlængelse af resten af Det Digitale Byggeri. Når digital aflevering for alvor bliver en norm, vil det være muligt at importere yderligere data om bygninger til det digitale bygningsarkiv. Til den tid automatiseres også den manuelle indtastning, man indtil nu har været afhængig af. Unicampus er kompatibelt med den åbne standard IFC, så import af data fra BIM lettes.