En BIM kan rumme information om mange forskellige forhold. Ved renoveringen af et seminarium i en forstad til København valgte man at lade den indeholde oplysninger om selve produktionens tidsforbrug – det man kalder BIM i 4D. Det skabte en meget forudsigelig og overskuelig byggeproces.
E. Pihl & Søn A.S. viser, at 4D visualiseringer af arbejdets udførelse er et godt værktøj til at undgå dyre fejl og forsinkelser. Når tidsplanen er enkel at forstå, er den også lettere at overholde.