3D kan industrialisere byggebranchen

Når en byggevirksomhed i dag giver et tilbud i en licitation, er tilbuddet ofte et udtryk for upræcise overslag. De nye såkaldte bygningsinformationsmodeller (BIM), som er digitale 3D-modeller, kan imidlertid løse problemet og tilføre byggebranchen en tiltrængt automatisering. Det er en af konklusionerne i et projekt, Thomas Gregersen, direktør i entreprenør- og rådgivningsvirksomheden Linkcon A/S, har gennemført med støtte fra Implementeringnetværket for Det Digitale Byggeri. Men før potentialet kan indfries, skal der udmøntes standarder, og står det til Thomas Gregersen, skal de organisationer, der repræsenterer de udførende virksomheder og materialeproducenterne, arbejde sammen om at løfte opgaven.

Upræcise tilbud

Giver en tømrervirksomhed i dag tilbud på opsætningen af gipsvægge i et nybyggeri, vil han undersøge tegningerne, måle på dem og nå et tilbud. Men tilbuddet er alt for ofte udtryk for skønsmæssige beregninger, og det volder branchen problemer, mener Thomas Gregersen:

- Entreprenøren kan let komme til at give et for lavt tilbud, og vinder han licitationen, forpligtes han af tilbuddet. Det kan være farligt for virksomheden. Dertil kommer det, at entreprenøren først efter licitationen skal definere styklister. På den måde giver tilbudsberegning i dag meget dårlige forudsætninger for selve produktionen.

BIM kan skabe sikkerhed for entreprenøren

BIM og hele ideen om at projektere bygninger i 3D og ikke i planer og snit rummer en udvej. Med BIM kan entreprenøren få data, der kan bruges direkte i kalkulationsværktøjerne og dermed automatisk danne opgørelser over entreprisens omfang. Men det forudsætter standarder, der ikke eksisterer i dag. Thomas Gregersen har stået i spidsen for et projekt, hvor mulighederne for anvendelse af BIM i byggeriets udførelse undersøges:

- Med BIM kan entreprenøren automatisk få opgørelser over entreprisens omfang. Hvis der er tale om opsætning af gipsvægge i et nybyggeri, vil han kunne se det samlede areal, og han vil blive gjort opmærksom på særligt komplicerede delopgaver – f.eks. antal hjørner på en gipsvæg. Hvis der er skabt en standard for dataudtrækket, vil kalkulationssystemet automatisk kunne oplyse, hvor mange søm, hvor mange m² gipsplade osv., der skal bruges. Thomas Gregersen fortæller videre:

- Når man i kalkulationssystemet kobler den informationen med leverandørernes priser, og når man samtidig regner overenskomstaftalernes prissatser ind, kommer man frem til en meget nøjagtig tilbudspris, siger Thomas Gregersen og supplerer:

- Entreprenøren får ikke bare en nøjagtig beregning. Han får også et langt bedre udgangspunkt for selve produktionen. Modsat almindelige licitationer har han meget tidligt komplette styklister og overenskomstbaserede akkordoplæg. På den måde kan han altså gå direkte til arbejdet efter den vundne licitation.

Standardiserede objekter

Før det er muligt at trække kalkulationsrelateret information om f.eks. en gipsvægsentreprise ud af BIM-modellen, skal der imidlertid være enighed om, præcis hvad en gipsvæg består af, og hvordan den sættes op. Der skal kort sagt på en række områder formuleres standarder, som rådgiverne kan kode BIM-modellen med. Thomas Gregersen indstiller til, at brancheorganisationerne skal gå sammen om at løse problemet.

- Der er åbenlyse fordele i at automatisere tilbudsgivning og produktionsplanlægning, men det kræver et samarbejde mellem byggeriets interessenter. Her skal de relevante organisationer for de udførende og materialeproducenterne spille en central rolle. Der er en myte om, at det er både svært og dyrt at nå de standarder, men skal de bare bruges til tilbudsberegning- og produktionsplanlægning, er det bestemt rentabelt. Det er imidlertid nødvendigt, at standarderne findes på brancheniveau, ellers når byggeriet aldrig den automatisering, det har brug for.