header

BIM bider sig fast hos entreprenører

BIM bider sig fast hos entreprenører

Én af konklusionerne fra dette års udgave af BIM-Camp er, at det ikke længere kun er rådgivere, der mestrer BIM-metoden.

I slutningen af juni mødtes 60 fagfolk fra alle grene af byggebranchen på den årlige BIM-camp. Det er tredje år i træk, at Byggeriets Match og Teknologisk Institut inviterer til en fire dage lang workshop om 3D-bygningsmodeller, de såkaldte BIM-modeller. I år blev det mere tydeligt end nogensinde, at landets entreprenører er med i forreste række på lige fod med rådgiverne. 

Omdrejningspunktet på campen var en konkurrence, hvor deltagerne inddelt i hold dystede om at levere den bedste idé til et kombineret kollegie- og butiksbyggeri ved Københavns Universitet. Projektet var fiktivt, men konkurrencen mellem holdene var meget reel. Alle ville vinde.

Modsat hvad man kunne forvente, var vinderholdet hverken domineret af arkitekter eller ingeniører, men derimod af repræsentanter fra udførende virksomheder. Flemming Grangaard er chefkonsulent i Dansk Byggeri og var selv med på vinderholdet, sammen med 2 medarbejdere fra Pihl & Søn, en ph.d.-studerende fra BIG/DTU og en konstruktørstuderende fra Haslev. Han ser en overordnet pointe i, vinderholdet faktisk havde en overvægt af deltagere fra udførende virksomheder.

”BIM er ikke længere forbeholdt rådgiverne. Landets store entreprenører har virkelig oprustet på det seneste og kan nu findes blandt frontløberne på området. Særligt E. Pihl & Søn har markeret sig på det sidste, og de var også stærkt repræsenteret på vinderholdet,” lyder det.

Der er god grund til, at de udførende tager teknologien alvorligt, mener Flemming Grangaard:

”BIM giver en bred vifte af produktivitetsforbedringer lige fra mere effektiv kalkulation til bedre planlægning af byggeprocessen. Derfor er det fantastisk at Byggeriets Match og Teknologisk Institut holder fast i BIM-camp. Og set fra min stol er det positivt, at entreprenørerne udmærker sig.” 

Alt tyder på, at BIM-Campen vender tilbage igen næste år.

Yderligere information:
Asbjørn Levring, Teknologisk Institut: 72 20 22 48
Flemming Grangaard, Dansk Byggeri: 72 16 02 28

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Mere information om formateringsmuligheder