BIM er 80 % proces og 20 % teknik
BIM er 80 % proces og 20 % teknik

Af Ib Kaa, BIMbyen.dk
Hvordan kan BIM bruges og implementeres hos en entreprenør? Det spurgte Erik Falck Jørgensen, metodeansvarlig i Gottlieb og Paludan Arkitekter, som det tredje spørgsmål i digitaliseringsstafetten i december. Og spørgsmålet fortsætter:
Kan en entreprenør se noget i at implementere de BIM-processer, der så småt er begyndt at forme sig i Danmark? Og hvilke dele har størst værdi i en eventuel ændret proces? Hvordan kan en entreprenørvirksomhed udnytte data skabt i en BIM-proces? Hvordan kan mængder og/eller tid indtænkes som en del af BIM-processen? Hvad er perspektiverne for ”next level”?
”For os som entreprenører, kan vi sagtens se stor værdi i at implementere BIM-processerne,” indleder Svend Andreas Kragh sit svar og fortsætter:
”Derfor har MT Højgaard også deltaget aktivt i bips, Digital Konvergens og Det Digitale Byggeri. Og vi har fokus på processerne, da vi ser udfordringen med BIM som 80 % proces og 20 % teknik.”
BIM skaber værdi på særligt 4 områder
Niels Falk forklarer, at det, MT Højgaard ser mest værdi i, når det gælder BIM, er 4 områder:
1. Kollisionskontroller – og regelbaseret designchecks
”Ved brug af Kollisionskontrol og regelbaseret designchecks, kan det give fokus på at detaljere de rigtige detaljer, fjerne fejl fra designet og kontrollere, at funktionalitet og logistik er integreret i projektet. Øget bygbarhed starter med analysen af designet og ved at procesoptimere designet og vælge designs og processer, der passer vores kompetenceapparat,” fortæller Niels.
2. Mængdeudtræk og styklister
”Udtræk af mængder, styklister osv. vil kunne hjælpe os meget i kalkulationsarbejdet,” fortsætter Niels.
”I det hele taget vil mere ”Information Management” kunne give os bedre data og beslutningsgrundlag. Og det burde give os bedre muligheder for at analysere, afsøge for alternativer og se konsekvenser af de trufne valg. I sidste ende tror vi, at det gør, at flere af forudsætningerne er på plads – og er realistiske – inden vi aktiverer omkostningerne.”
3. Visualisering
Også visualiseringer til byggepladsbrug er en kæmpegevinst, mener Niels.
”Hver dag bruger hundredvis af vores medarbejdere timer på at regne ud, hvad der foregik i hovedet på ingeniøren eller arkitekten og på at oversætte 2D til 3D.”
4. Tidsplaner
Endelig påpeger Niels, at tidsplaner, der er koblet til objekter til procesoptimering (4D), kan give mulighed for at optimere planerne. Men endnu vigtigere, så er de stærke værktøjer til at se konsekvenserne af, hvad der sker, når planerne ændres.
BIM-processerne kræver transparens
Svend Andreas Kragh supplerer, at BIM-processerne kræver transparens, men til gengæld giver overblik over risici. Dermed placerer Niels Falk og Svend Andreas Kragh samarbejdet i en proaktiv kontekst, hvor det er bedre at gøre tingene rigtigt end at holde på sit.
”Det er vigtigt at kunne opnå transparens og risikoindsigt, når design og proces skal optimeres, uden at produktet kompromitteres. Dette er centralt, da vi i sidste ende forventer at opnå, at afstemning af forventninger med kunden forbedres, så der leveres på en opadgående forventningskurve,” forklarer de og fortsætter:
”At gå fra streger til objekter og at få data ind i objekterne betyder, at designet kommer meget tættere på det, der skal bygges – og at entreprenøren i højere grad kan bidrage til at optimere produktet ved at optimere processen og give feedback til, hvordan designet kan gøres mere bygbart og dermed gøre komponenterne billigere at købe ind.”
Next level?
”Next level er at inddrage procesmodellering og feedbackloops i BIM, for at gøre det til en måde at både optimere proces og design gennem dialog, industrialisering og digitalisering. Vi kommer således til at se på de krav, vi stiller til vores samarbejdspartnere – fx rådgivere, leverandører og underentreprenører – og på de krav, vi stiller til os selv,” afslutter Niels Falk som svar på Erik Falck Jørgensens spørgsmål.
Stafetten sendes videre
Svend Andreas Kragh og Niels Falk sender stafetten videre til Stig Brinck, Eksperticechef, IT og Procesudvikling hos Niras. Svend og Niels har valgt at spørge om følgende 3 områder:
Sekventiel fasemodel
Vil rådgiverne (arkitekter og ingeniører) være villige til at forlade den nuværende sekventielle fasemodel (for design, projektering og udførelse af byggeri) til fordel for en mere "iterativ" model hvor information fra de udførende, leverandører, bygherre og andre interessenter i større udstrækning bruges til at optimere det endelige projektoutput?
De juridiske aspekter
Vil der i den forbindelse opstå nye roller i designforløbet, og vil det betyde "nye aktører", samt at standardaftaledokumenterne (AB92, ABR89 osv.) skal revideres for at afspejle den ændrede fordeling af roller og ansvar i design og byggeprocessen?
Informationsmængden for modellen
Hvor findes "break even"-niveauet for mængden af information, der skal integreres, for at det kan svare sig at projektere ordinære projekter i 3D, 4D eller 5D frem for de nuværende 2D. Med andre ord: Hvor stor skal reduktionen af risikoen være for at bære den indledende "omkostning" til at opbygge en digital bygningsmodel, eller er det blot et spørgsmål om at ændre vaner.
Læs med om 14 dage når Stig Brinck svarer på spørgsmålene.




Kommentarer
Indsend kommentar