BIM på almindelig dansk
BIM på almindelig dansk

Video
Holdet bag BIMbyen.dk er idémagerne bag animationsfilmen om BIM, som er blevet til i samarbejde med og økonomisk støtte via Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri. Målet med filmen er at nedtone teknik og komplekse begreber og i stedet forklare BIM på helt almindelig dansk.
- Vi håber, at nybegyndere inden for digitalt byggeri kan få gavn af filmen og få en fornemmelse af værdien i at bruge BIM. For eksempel førsteårsstuderende og de virksomheder, der gerne vil se på mulighederne i at anvende digitale værktøjer og har brug for en introduktion, siger Nicklas Østergaard, BIM-koordinator i BIMbyen.dk.
Filmen henvender sig både til byg- og driftsherrer, rådgivere og udførende og har fokus på de fordele, hver enkelt part i byggeprocessen kan drage med BIM.
- BIM er efterhånden en udbredt og anerkendt metode med et stort potentiale for at effektivisere byggeprocessen. Men der er stadig mange, der ikke kender særlig meget til metoden og mulighederne i den. Derfor synes vi, det var en rigtig god idé at bringe noget ellers meget teknisk og komplekst ned på jorden i en letforståelig form. Det kan forhåbentlig inspirere flere til at anvende digitale værktøjer, siger projektchef Jørn Jensen, Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri.
BIM-introduktionen er også tilgængelig på www.BIMbyen.dk



Kommentarer
Indsend kommentar