BIM skal bygge bro for byggeriet over Øresund

Mere end 50 mio. biler har krydset Øresundsbroen siden åbningen i 2000. Den stadigt voksende trafikmængde er et synligt tegn på, hvordan regionerne på begge sider at Sundet på flere måder er ved at smelte sammen til én. Folk handler, bor og arbejder, som det nu passer bedst.

Men når det gælder byggeriet, går der nærmest et jerntæppe ned gennem Øresund. Vel sker der fusioner på tværs af grænserne, og danske arkitekter eller entreprenører får fra tid til anden opgaver hinsidan. Men et velfungerende åbent og grænseoverskridende byggemarked er der ikke tale om.

Forskelle i traditioner og strukturer, normer og standarder (og gensidigt ukendskab til dem) kan meget vel være en del af forklaringen. Selv om udfordringerne er de samme, har byggesektoren i de to lande fulgt hver deres veje – og kendskabet til hinandens erfaringer og løsninger er begrænsede. Det gælder i høj grad også inden for det digitale byggeri.

Så også her er der behov for at bygge bro – og måske harmonisere nogle løsninger – hvis virksomhederne skal kunne operere frit på begge sider af Sundet. Og lige netop det er sigtet med et nyt samarbejds- og udviklingsprojekt, som netop er blevet sat i søen med EU-penge som fødselshjælper.

Skridt for skridt mod fælles metodik
Det skete torsdag i Malmø, hvor et halvt hundrede byggefolk og forskere fra Danmark og Sydsverige blev præsenteret for initiativet, som på en række forskellige felter vil undersøge, hvordan BIM-teknologien kan blive løftestang for større byggesamarbejde tværs over Øresund. I tre korte workshops blev deltagerne præsenteret for en række af de problemstillinger, projektet vil gribe fat i.

Det højaktuelle emne byggeklassifikation er et af dem. Professor og leder af afdelingen for projekteringsmetodik ved Lunds Tekniske Högskola, Anders Ekholm, præsenterede et arbejde, som skal kortlægge forskelle og ligheder mellem det danske DBK og dets svenske pendant BSAB med henblik på at lave en ”mapping” mellem tabellerne i de to klassifikationssystemer. Et fælles klassifikationsgrundlag er en væsentlig forudsætning for, at man kan arbejde sammen på tværs af landene. De to nationale klassifikationssystemer er dermed et eksempel på de barrierer, som skal overvindes – og det bliver ikke nemt, for selv om de begge baserer sig på samme ISO-standard, er der markante forskelle i såvel systematik som den bagvedliggende forståelse, konstaterede Anders Ekholm. 

En fælles arbejdsmetodik for samarbejde om bygningsmodeller er et andet centralt problemfelt, som projektet vil forsøge at håndtere. I Danmark udvikledes under Det Digitale Byggeri en fælles ”3D arbejdsmetode”, hvor opdelingen af bygningsmodellen i forskellige informationsniveauer blev knæsat. Det er i dag et bærende princip i bips CAD-manual, som udgør den danske de facto standard for bygningsmodellering. Tilsvarende findes ikke i de svenske guidelines (Bygghandlinger 90, del 8: Digitale leverancer for bygg og förvaltning).    

For begge – og andre – problemstillinger gælder, at en fuldstændig harmonisering ikke er realistisk inden for overskuelig tid. Der må altså findes andre strategier til at overkomme dem. Projektet lægger op til en flertrinsstrategi, der i første omfang vil styrke det gensidige kendskab til hinandens standarder, kortlægge ”landskaberne” – og dernæst tage fat på at udvikle oversættelser og praktiske løsninger. 

Otte pilotprojekter
Lavenergibyggeri, energirenoveringer, digitale varekataloger og webbaserede arbejdsanvisninger er nogle af de øvrige problemkomplekser, man vil tage fat på gennem projektet. Foreløbig er beskrevet otte pilotprojekter, som på hver deres felt skal forsøge at bygge bro og gradvist etablere et fælles dansk-svensk byggemarked.

”Integration mellem bæredygtige byggeprocesser – med anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier”, er den lidt omstændelige projekttitel, der er lige ved at kløjs i alle de rigtige plusord. Projektet har fået sin egen hjemmeside www.baerebyg.org, hvor man kan følge med i de forskellige aktiviteter og delresultater.  

Det er DTU Byg, SBI/Aalborg Universitet og Lunds Universitet, der i fællesskab har stablet projektet på benene. Det bakkes op af Implementeringsnetværket og bips – og fra svensk side af bl.a. Vägverket og Banverket - mens EU’s Interreg IV projekt tilvejebringer projektøkonomien med et samlet budget på 13 mio. kr. Projektleder er Jan Karlshøj fra Danmarks Tekniske Universitet.