header

Invitation til arrangement: Byggeriets digitalisering fortsætter

Invitation til arrangement: Byggeriets digitalisering fortsætter

Byggeriets nye Videncenter og bips løber videre med digitaliseringsstafetten fra Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri på et åbent seminar den 31. maj 2011

Siden november 2008 har Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri været frontløber i arbejdet med skabe større praktisk og erfaringsbaseret viden om Det Digitale Byggeri med projektet ”Ny viden til byggefagene”. Som afslutning på projektet sender Implementeringsnetværket stafetten og erfaringerne videre til bips og det nye Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet. Erfaringerne bliver en del af det grundlag, Videncentret bygger ovenpå i de kommende års arbejde med at udvikle et fælles fundament for effektiv udveksling af informationer til et øget digitaliseret samarbejde i byggeri, anlæg og drift.

Stafetten overdrages ved et åbent arrangement den 31. maj 2011, hvor der bliver trukket linjer fra Implementeringsnetværket erfaringer til Videncentret udviklingsarbejde. Deltag i debatten, giv dine input til arbejdet, og hør hvordan du kan blive en del af Videncentrets netværk og projekter.

Tid og sted
Tirsdag den 31. maj 2011
Kl. 13.00-16.00

Byggecentrum
Lautrupvang 1B
2750 Ballerup

Tilmelding
Tilmeld dig til Helle Petersen, bips, på bips@bips.dk eller ring på 70 23 22 37. Angiv venligst navn, virksomhed og e-mail.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Tilmeldingsfrist er den 25. maj 2011.
Der er begrænset antal pladser.

 

Program kl. 13.00-16.00:

Velkommen v/ Torben Klitgaard, projektdirektør i Videncentret

 Erfaringer fra projekt Ny viden til byggefagene

  • Projekt Ny viden til byggefagenes effekter og erfaringer på baggrund af projektets evaluering
    v/ Christian Lerche, Formand for Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri og direktør for DANSKE ARK
  • Afprøvningsprojekter og vinkler
    v/ Peter Hauch, task force-koordinator på projekt Ny viden til byggefagene
  • Produktion og drift
    Med udgangspunkt i erfaringerne fra to af projekt Ny viden til byggefagenes afprøvningsprojekter, B. Nygaard Sørensens opførelse af Nyt Himmelev Behandlingshjem og Kriminalforsorgens anlæg af nyt fængsel på Falster, vil der blive trukket linjer fra afprøvningsprojekterne til Videncentrets kommende aktiviteter. Ligeledes vil der med udgangspunkt i afprøvningsprojekterne samt Bygherreforeningens og Dansk Byggeris digitaliseringsstrategier blive peget på branchens behov og givet input til videre udviklingsområder.
    v/ hhv. Sten Legène, B. Nygaard Sørensen A/S, Flemming Grangaard, Dansk Byggeri samt Thorsten Falk Jensen, NIRAS.

Debat med input til bips og Videncentret

  • Hvordan løber bips og Videncentret videre med stafetten fra Projekt Ny viden til byggefagene? 
    v/ panel bestående af Gunnar Friborg, bips, Peter Hauch, Implementeringsnetværket, Sten Legène, B. Nygaard Sørensen A/S, Flemming Grangaard, Dansk Byggeri, Thorsten Falk Jensen, NIRAS, Tore Hvidegaard, 3dbyggeri, Nicolai Karved, Betech Data, og Bent Feddersen, Rambøll og formand for Videncentrets styregruppe. Ordstyrer: Torben Klitgaard, projektdirektør i Videncentret, og Søren Spile, projektchef.
Videncentrets videre arbejde
  • Fokus på behovene i byggeri, anlæg og drift
    v/ Torben Klitgaard, projektdirektør i Videncentret
  • Videncentrets arbejdsplan
    v/ Søren Spile, Projektchef i Videncentret
  • Bliv en del af Videncentrets netværk, faglige fora og kommende projekter
    v/ Torben Klitgaard, Projektdirektør i Videncentret

Afrunding af dagen
v/ Torben Klitgaard, Projektdirektør i Videncentret

 

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Mere information om formateringsmuligheder