Kan arkitekter bruge BIM til noget?

Selvom kursisterne burde være i gang med at lege med programmerne på nuværende tidspunkt, er det endnu ikke tilfældet. En debat er i fuld gang midt i et oplæg om informationsudveksling og kollisionskontrol af Jan Karlshøj, der er lektor på DTU og projektleder på BIMlab.

Denne gang er det Dorte Mandrup Arkitekter, der er på firmakursus på BIMlab.

”Vi er ved at implementere BIM nu, men det er ikke noget, der har været brugt i virksomheden førhen. Vi har været på kurser om, hvad BIM er forskellige steder, men det her er første gang, hvor vi selv prøver det af,” siger Nadeen Elerkessousi, praktikant i Dorte Mandrup Arkitekter, og fortæller, at hun gennem sit studie på Københavns Erhvervsakademi allerede har en del erfaring med BIM.

I Dorte Mandrup Arkitekter er det primært praktikanterne, som har erfaringer med BIM, mens de ”ældre” arkitekter endnu ikke kender det store til metodens muligheder.

”Det er jo underligt, at man som arkitekt skal sidde her og have hjælp fra konstruktørpraktikanter, fordi de har mere styr på det,” bryder Snorre Nash, arkitekt i Dorte Mandrup Arkitekter, ind med et smil på læben.

Arkitekternes baggrund for implementering

”Vi har senest startet et projekt i Sverige med Kalmar Medie Hus, hvor vi gerne vil bruge BIM,” fortæller Nadeen, mens Snorre uddyber:

”Da vores bygherre i Sverige tilbød, at vi kunne dele omkostningerne for de digitale programmer mellem os, kunne vi ikke sige nej.”

Ifølge Snorre er det vigtigt, at også arkitekter får nogle færdigheder inden for BIM, fordi det skal bruges i byggeriet fremover.

”Forbedringen af vores kompetencer betyder, at vi i højere grad kan forberede os på krav fra bygherre og få større chance for prækvalificering. Derfor er det en af grundene til, at også Dorte Mandrup Arkitekter går ind i det, ” fortæller Snorre om motivationsfaktorerne og fortsætter:

”Men samtidig er der mange bygherrer, som stiller kravet om projektering i BIM, hvilket også er en klar motivationsfaktor.”

Snorre mener, at det er en nødvendighed at specialisere sig og opgradere sine kompetencer, så virksomheden kan varetage flere opgaver.

Yderligere havde de i Dorte Mandrup Arkitekter i forvejen en stor interesse for og nysgerrighed til området.

”Det var lysten til at kaste sig ud i det med begge ben, som nok drev os den sidste vej,” beretter Snorre om følelserne og nysgerrigheden bag beslutningen om implementeringen af BIM.

Den kritiske arkitekt opdager fordelene ved BIM

Selvom Snorre forventer, at der vil være en række fordele ved at benytte BIM, er han stadig kritisk over for metoden.

Indtil videre har han kun BIM-erfaringer med at tegne i Revit, og her kan han ofte føle sig lidt begrænset.

”Arkitekter tænker ofte, mens de tegner – og det er altså lidt svært, fordi programmet kan virke lidt ”stift”,” siger Snorre og uddyber sin holdning:

”Som arkitekt er man meget visuel, og man kan føle sig lidt begrænset i idefasen, fordi det virker til at gå langsommere. I hånden og i Autocad kan man bevæge sig meget hurtigt og tegne derud af – her bliver man nødt til at gøre en masse overvejelser samtidig, og det kan virke hæmmende på kreativiteten.”

Selvom Snorre har arbejdet i 3D før, synes han, at BIM er et fundamentalt anderledes værktøj.

”Opbygningen er helt anderledes og man føler, at den viden man har fra Autocad kastes over bord. På en måde skaber det forvirring, fordi man ikke er helt inde i værktøjerne endnu – og det kan jo tage helt op til et år at lære de programmer at kende,” forklarer han.

Imens Snorre fortæller, sidder han med en model og udfører kollisionskontroller. Snorre kan ikke forstå, hvorfor programmet bliver ved med at sige, at der en fejl, for han kan ikke selv se noget.

Her må Nadeen træde til og forklare, at han skal klikke ind under de enkelte deles beskrivelser. De finder her frem til, at programmet finder fejl, fordi to vinduer har et mål, mens et tredje har et andet mål.

Snorre sidder stadig og ser undrende ud i ansigtet, da han pludselig udbryder:

”Ja, selvom jeg var lidt kritisk før, så må jeg nu sige, at det faktisk er et ret effektivt værktøj.”

Implementering i hele tegnestuen og projekteringsfasen

Snorre forventer, at hele tegnestuen med tiden vil gå over til at benytte BIM. Han mener dog, at det vil gå lidt langsomt, for i første omgang handler det også om økonomi:

”Som mellemstor tegnestue har man ikke råd til at købe en masse licenser til forskellige programmer og så finde det rette,” fortæller han og forsætter:

”Her må vi i stedet se på andre tegnestuer med lignende behov, som har gode erfaringer med udvalgte programmer. Og så kan vi måske bestemme os ud fra det.”

Fremadrettet mener Snorre desuden, at arbejdet med BIM-modeller vil kunne lette samarbejdsprocessen i projekterings- og byggefasen mellem de forskellige faggrupper.

”Det vil være muligt for stort set alle at opnå forståelse for den modsatte part, fordi man kan se, hvad der foregår, og det, tror jeg, kan lette samarbejdet – især i projekteringsfasen,” mener Snorre.

Arkitekt underviser på DTU

Det er Markus Lampe, der underviser på de firmakurser, som blandt andet Dorte Mandrup Arkitekter er på. Han er tilknyttet DTU som ekstern lektor, men er selv uddannet arkitekt og har arbejdet på en tegnestue i en del år med BIM og projektstyring. Derfor kan han også forstå de problematikker, som arkitekterne fra Dorte Mandrup Arkitekter stiller sig kritiske overfor.

Markus mener dog, at det er en nødvendighed, at også arkitekterne følger tendensen med BIM.

”Siden Arne Jacobsens tid har arkitekten været den naturlige leder af bygningsprocessen, fordi de skaber den første model, har overblik og kan binde tingene sammen undervejs,” pointerer Markus og fortsætter:

”Derfor er det også en markedsfaktor, at arkitekterne må udvikle sig, hvis de fortsat vil have en afgørende position gennem hele byggeprocessen.”

Ifølge Markus er arkitekter gode til koordinering, men det er metoden, BIM, som skal på plads, og så skal de tilbage i den gamle rolle som projektleder.

Som det nyeste skud på stammen har DTU og Markus derfor også etableret et nyt kursus, som specifikt er rettet mod projektledelse og hvordan man konkret styrer projekter.