header

Ny udgivelse: Digital opmåling og energirenovering

Ny udgivelse: Digital opmåling og energirenovering

Hvordan bidrager BIM og digital opmåling, når en boligblok fra 1960'erne skal energirenoveres? Læs med, når Anders Thomsen, Teknologisk Institut, giver svarene.

I denne sidste miniguide kaster Anders Thomsen, Teknologisk Institut, lys over, hvordan digital opmåling kan effektivisere energirenovering.

I centrum er Rosenvænget i Frederikssund. Det er et boligbyggeri fra sidst i 1960'erne, der nu får en energimæssig overhaling og kommer op i energiklasse 1. Det sker bl.a. gennem en udskiftning af facaden.

Billedtekst: Sådan har Rosenvænget hidtil set ud.

De nye facader præfabrikeres og udføres som færdige vægelementer. Men for at det kan lykkes, må man ned til mindste detalje kende målene på de eksisterende bygninger, som facaderne altså skal passe til. Derfor har man målt de eksisterende bygninger op med laser og konstrueret en BIM på den baggrund. Den BIM danner så afsæt for produktionen af de nye facader.

I miniguiden beskriver Anders Thomsen de valg, man i den forbindelse har måttet træffe. Han kommer desuden ind på, hvad det betyder, når man samtidig arbejder ud fra ideen om systemleverancer.

Klik her, og læs miniguiden.

Anders Thomsens projekt var en del af "Ny viden til byggefagene," der nu er afsluttet. Denne miniguide er den sidste i rækken.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Mere information om formateringsmuligheder