header

Nye perspektiver for byg- og driftsherrens digitalisering

Nye perspektiver for byg- og driftsherrens digitalisering

Bygherreforeningens Digitaliseringsudvalg har nu afsluttet workshop-arbejdet med at analysere potentialet i at bruge IT til at få styr på og udvikle byg- og driftsherrens rolle.

Arbejdet er udført som del af projektet "Byg- og driftsherrens digitalisering" med deltagelse af en række førende drifts- og bygherre og med økonomisk støtte fra Implementeringsnetværket.

Workshopforløbet peger entydigt på et uudnyttet potentiale i en digitalisering, der tager udgangspunkt i driftsfasen. Dette udgangspunkt vil være til fordel for driften og administrationen af bygninger og kunne udvikle bygherrens muligheder for at gøre sig kvalificeret gældende i formulering af krav og ønsker til nybyggeri.

Værdibaseret digitaliseringsstrategi

Den overordnede vision, som blev udviklet gennem workshop-forløbet, er en værdibaseret digitaliseringsstrategi for byggeriet. Det betyder, at fokus forskydes fra primært at skabe sammenhæng i projekteringen og udførelsen af byggeprojekt til primært at understøtte og skabe sammenhæng mellem drift af bygninger og programmeringen af nybyggeri.

Digitaliseringsstrategien tager udgangspunkt i en systematisk, digital styring og erfaringsopsamling i driften og administrationen af bygninger.

Baggrunden for denne vision er dels, at driften og administrationen af bygninger tidsligt og ressourcemæssigt er langt vigtigere end selve byggeprocessen. Derudover vil en digitaliseret drift understøtte en systematisk erfaringsopsamling, som sætter bygherren i stand til at formulere og kommunikere sine værdier over for rådgivere i byggeprocessen.

Visionen er således en digitalisering af byggeriet, der fokuserer på, hvordan man mest effektivt realiserer værdi i byggeriets brugsfase. Den viden man opnår herigennem, kan bidrage til systematisk og målbart at sikre opførslen af værdiskabende byggeri.

Konklusionen på workshoppen peger på, at en prioritering af drift/programmering vil være til fordel for projektering/udførsel. Det skaber dog et behov for et fleksibelt digitaliseringskoncept, som kan tilpasses forskellige organisationers behov. Hvis dette opnås, vil det værdiskabende byggeri kunne opføres.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Mere information om formateringsmuligheder

Mollom CAPTCHA (afspil lyd-CAPTCHA)
Type the characters you see in the picture above; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated.