Nyt afprøvningsprojekt: 3D-modeller og betonarmering
Nyt afprøvningsprojekt: 3D-modeller og betonarmering

Hvordan kan 3D-modeller skabe værdi på byggepladsen? I arbejdet med en 430 m. lang betonbro i Göteborg forsøger Pihl & Søn at nærme sig et svar på det spørgsmål. Undervejs får de hjælp af Implementeringsnetværkets task force.
Inden byggeriet gik i gang, blev der etableret en 3D-model af betonens armering. Pihl & Søn er nu interesseret i, hvordan man gennem modellens visualiseringer kan skabe en mere glidende og smertefri udførelse, end det er tilfældet uden 3D-modeller.
Visualiseringerne på byggepladsen er ikke det eneste mål i projektet. Man har nemlig også foretaget kollisionskontrol af armeringen, og modellen bruges som et led i leverandørens arbejde.
Inge Kobberø er tovholder for det task force-hold, der arbejder sammen med Pihl & Søn A/S om at løfte opgaven.
I den kommende periode udbygger vi menupunktet Afprøvningsprojekter, så det bliver muligt at læse mere om, hvad der arbejdes på i de forskellige afprøvningsprojekter.



Kommentarer
Indsend kommentar