Organisationerne taler ud: Tekniq

Jan Eske Schmidt, underdirektør i Tekniq og medlem af Implementeringsnetværkets styregruppe, svarer på spørgsmål om Det Digitale Byggeri. Han fortæller bl.a., at installatørerne på mange måder er fulgt godt med udviklingen. Men han bider ligesom de tre hidtidige respondenter mærke i, at der mangler standarder på området.

Det er over tre år siden Det Digitale Byggeri trådte i kraft. Hvordan mener du, implementeringen helt overordnet er forløbet indtil videre i den branche, du repræsenterer?

 "Installatørerne har gennem mange år arbejdet med digitale værktøjer til styring af virksomheden og til udførelsen af forskellige typer opgaver. Det Digitale Byggeri er en naturlig del af den generelle udvikling i retning af et mere digitaliseret samfund, som virksomhederne er en del af."

På hvilke måder og i hvilken grad har digitalt byggeri fået fat og ændret arbejdsgangene i de virksomheder, du repræsenterer?

"Installatørerne er vant til at arbejde med digitale værktøjer. Modtagelse af udbudsmaterialer, afgivelse af tilbud, kommunikation og brug af projektweb er en del af installatørernes hverdag. Installatørerne byder på funktionsudbud, og flere og flere virksomheder arbejder i dag videre digitalt på grundlag af det modtagne udbudsmateriale, eller de anvender digitale værktøjer, hvis de selv skaber projektet.”

I hvilke dimensioner af Det Digitale Byggeri ser du og din branche fremtidige muligheder? Eller sagt på en anden måde: Hvor øjner du gevinster?

"Det ser jeg især i de kommende års udvikling af Bygningsinformationsmodeller (BIM).  Anvendelsen af BIM kan skabe øget værdi for alle byggeriets parter. Desuden skal der være opmærksomhed på værktøjer og metoder, der gør det attraktivt at digitalisere eksisterende ejendomme i forbindelse med renoveringsopgaver. Og endelig må der sættes fokus på de funktioner, der kan lette drifts- og vedligeholdssiden (facility manegement-opgaver)."

Hvilke barrierer findes der for den videre realisering af Det Digitale Byggeri?

"Det er væsentligt, at Det Digitale Byggeri udbredes til langt flere bygherrer – f.eks. regioner, kommuner og større private bygherrer. De statslige bygherrer har i Det Digitale Byggeris første tid kun haft begrænset virkning som normdannende bygherrer, fordi staten ikke har udbudt så mange opgaver. Dernæst er det væsentligt at se mere på fordelene og barriererne ved at bruge digitalt byggeri på renoveringsopgaver, som udgør en betydelig del af byggeopgaverne. Man må også pege på det forhold, at utilstrækkelig standardisering - både dansk og internationalt - nok skaber udfordringer med implementering i software."

Hvad skal der til, før disse barrierer kan overkommes?

"Det udbudte Videncenter udgør en væsentlig del af fjernelsen af barriererne, som især angår udvikling, udbredelse og implementering af internationale standarder, færdigudvikling af DBK og langsigtet forankring af Det Digitale Byggeri."

"Markedets – navnlig statens, regionernes, kommunernes og de større private bygherrers – efterspørgsel i kombination med fremhævelse af fordelene for den enkelte virksomhed kan skubbe i retning af, at udbredelsen af Det Digitale Byggeri bliver selvforstærkende."

Andre medlemmer af styregruppen har også svaret.

Henrik Bang, Bygherreforeningen

Christian Lerche, Danske Arkitektvirksomheder

Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri