header

Potentiale i digitalisering af bygherrens arbejdsgange

Potentiale i digitalisering af bygherrens arbejdsgange

Der skal tages flere beslutninger i de indledende faser i byggeprocessen og kommunikeres bredere, hvis bygherren skal kunne udnytte digitaliseringen. Det var en af de centrale konklusioner, som Bygherreforeningens Digitaliseringsudvalg analyserede sig frem til på den anden workshop i et nyt projekt, der sætter fokus på byg- og driftsherrens digitale udvikling.

Bygherrens digitale behov

Workshoppen pegede på, at bygherrens centrale behov og ønsker for at kunne udnytte digitalisering er:

  • At kunne håndtere alternativer gennem simulering - at kunne beregne konsekvenser for for-skellige scenarier (tid, penge, funktionalitet, energi, kravoverholdelse, etc.).
  • En gennemsigtig måde at oversætte behov og funktion til løsninger og byggeri (og omvendt) og kunne følge behovene hele vejen (kan man lave en kravbaseret klassifikation?).
  • At det er nemt at vurdere om tid, økonomi med mere overholdes (projektstyring).
  • Inddragelse og kommunikation med slutbrugere og interessenter både i indledende faser og i byggeprocessen.

Flere beslutninger skal på plads i de indledende faser

Skal disse behov indfries bliver de indledende faser meget mere afgørende, da der her er øget infor-mation til rådighed og en højere inddragelse. Samtidig etablerer tidligere beslutninger et udgangs-punkt, der klarere sætter retningslinjer for den efterfølgende projektering. Beslutningskompetencen indledningsvis – og dermed hos Bygherren – bliver styrket.

Det Digitale Byggeri indfrier på en række punkter ikke dette behov ifølge workshoppen deltagere. Her var det opfattelsen, at der i Det Digitale Byggeri hidtil har været for meget fokus på projekteringsfasen og for lidt på de indledende faser og den bredere kommunikation. Samtidig var der enighed om, at Det Digitale Byggeri ikke i tilstrækkelig grad har fokuseret på oversættelse mellem behov og løsninger og dertil knyttet projektstyring.

Bygherrens barrierer for ny teknologi

Analysen af, hvor digitalisering kan understøtte bygherrens arbejdsopgaver, fører uundgåeligt til en diskussion af, hvori barriererne for brug af ny teknologi består. Den gennemførte workshop illustrerede, at problemstillingen diskuteres ud fra en række forskellige faglige perspektiver, der alle bidrager til en udvidet forståelse af problemstillingen:

  • Kompetenceperspektivet (folk skal oplæres i at bruge digitale redskaber)
  • Organisationsperspektivet (at starte med at forstå og lave de rette arbejdsgange og organisa-tion og så derefter lave it-understøttelse)
  • Ledelsesperspektivet (opbakning til forandring - følger af to ovenstående)
  • Informationsperspektivet (er klassifikation entydig)
  • Incitamentsperspektivet (er der sammenhæng mellem hvem der investerer og hvem der har gevinsterne) etc.

Samlet peger de forskellige perspektiver på potentialet – og udfordringerne – ved at gentænke byggeriets praksisser og værktøjer til at skabe og fastholde værdi.

Workshoppen er den anden i en række workshops, som er en del af Bygherreforeningens netop igangsatte projekt om byg- og driftsherrers digitalisering. Projektet er igangsat med økonomisk støtte fra Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri og har til formål at understøtte byg- og driftsherrernes arbejde med at udvikle strategier og forretningsprocesser, der involverer digitale ydelser fra byggeriet. Du kan følge med i resultaterne fra rækken af workshops her på www.detdigitalebyggeri.dk og på www.bygherreforeningen.dk

 

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Mere information om formateringsmuligheder