Seminar i Bygherreforeningen: Sådan kan bygherrer tjene penge

Omkring 50 personer sad bænket, da Henrik Bang, direktør i Bygherreforeningen, bød velkommen til et seminar, hvor nogle af resultaterne fra de byg- og driftsherreorienterede afprøvningsprojekter blev præsenteret.

Den fælles forståelse blandt både talere og tilhørere var, at mens BIM og digitalt byggeri bestemt fører til besparelser i projektering og udførelse, så ligger det største potentiale i bygningens drift. Potentialet er imidlertid i mange tilfælde ikke udnyttet – og det skal ændres.

Fire talere var på banen, og tre af dem repræsenterede Implementeringsnetværkets afprøvningsprojekter.

Thorsten Falk Jensen og Kriminalforsorgen

Thorsten Falk Jensen, NIRAS, var første oplægsholder. Han har sammen med Kriminalforsorgen arbejdet med, hvilke krav man som bygherre bør stille til rådgivernes aflevering af projektet. Kriminalforsorgen står nemlig over for at skulle bygge et fængsel på Falster. Her er den store udfordring – som mange bygherrer nok kan nikke genkendende til – at man ikke kender driftsherren endnu. Derfor giver det ikke sig selv, hvilke driftsdata man skal udbede sig fra rådgiverne. Og det er et problem, for den effektive drift betinges af de rigtige driftsdata.

Se Thorsten Falk Jensens powerpointpræsentation.

Afprøvningsprojektet har været treleddet, forklarede Thorsten Falk Jensen.

For det første er Kriminalforsorgens overordnede IKT-kompetencer blevet løftet. Man har på baggrund af bips’ ydelsesspecifikationer og statens bygherrekrav sikret sig, at til- og fravalg og driftsdata sker på et oplyst grundlag.

For det andet har man stillet krav om digitale bidrag i arkitektkonkurrencen. De deltagende arkitektvirksomheder skulle således aflevere både en Google sketch-up model af deres løsning og en IFC-model med bygningens overordnede funktionsarealer – begge dele naturligvis skitsepræget. Ifølge Thorsten Falk Jensen var det til stor gavn for dommerne, også selvom de ikke på forhånd var vant til formen.

For det tredje har man interviewet driftsherrer fra andre fængsler. Ad den vej har man formuleret krav til den digitale aflevering af det endelige projekt. Rådgiverne skal aflevere et velstruktureret projektweb, en række forskellige as-built-tegninger og et antal såkaldte driftsobjeker.

Læs mere om Kriminalforsorgens krav til den digitale aflevering.

Marianne Thorbøll og Universitets- og bygningsstyrelsen

Marianne Thorbøll var eftermiddagens anden taler, og hun gav et øjebliksbillede af situationen i en af statens bygherrer, Universitets- og bygningsstyrelsen (UBST). Her arbejder hun til hverdag med implementeringen af Det Digitale Byggeri. Som statslig bygherre er UBST nemlig forpligtet til at bygge digitalt. Det er lagt fast i statens bygherrekrav. I praksis betyder det, at styrelsen skal stille krav om projektweb, digitalt udbud med mængder, 3D-modeller og digital aflevering. I UBST’s afprøvningsprojekt, som Marianne Thorbøll fortalte om, har man arbejdet på at komme til at leve op til bygherrekravene. Det er bl.a. sket med udgangspunkt i bips’ IKT-specifikationer.

Er UBST lykkes med at implementere de lovpligtige krav? Både ja og nej, lyder det fra Marianne Thorbøll. Alle kravene indgår i dag i de kontrakter, der indgås, men UBST får som bygherre endnu ikke det fulde udbytte af Digitale Byggeri.

Projektweb bruges og giver værdi, og det samme gælder digitale licitationer. Men både med hensyn til 3D og digital aflevering støder man på problemer. Begge dele indebærer store ændringer for styrelsen og dens projektledere, og det skal bl.a. løses gennem efteruddannelse.

Det går dog trods udfordringer fremad med implementeringen. Som eksempel sammenlignede Marianne Thorbøll de digitale krav i konkurrenceprogrammet til Syddansk Universitet i Kolding i 2008 med dem fra konkurrenceprogrammet fra Panuminstituttet i 2010. Det er tydeligt, at UBST har bevæget sig et stykke i forhold til, hvor præcist man stiller krav.

Se eksemplerne i Marianne Thorbølls powerpoint-præsentation eller læs den pixibog, der samler op på nogle af erfaringerne fra UBST's afprøvningsprojekt

Michael Ørsted og Københavns Lufthavne

Som den eneste taler, der ikke er en del af et afprøvningsprojekt, fortalte Michael Ørsted, hvordan man håndterer digitalisering hos Københavns Lufthavne.

Mens alle i dag taler om BIM, er man i Københavns Lufthavne stadig tunet ind på 2D. I øjeblikket arbejder man med at opdatere aldrende, upræcise tegninger med nyere, CAD-baseret dokumentation. Det sker ikke i én bid – det ville være en uoverkommelig opgave for den kun fem mand store afdeling, Michael Ørsted leder. Derimod stiller man med baggrund i bips’ IKT-aftaler krav til, hvad rådgiverne skal aflevere, når der gennemføres renoveringsprojekter. Ad den vej forbedres bygnignsdokumentationen gradvist.

Valget om indtil videre at holde sig til 2D sker ud fra ideen om, at dokumentationen skal kunne vedligeholdes. At satse på BIM er at slå et for stort brød op, mener Michael Ørsted.

Læs mere om Københavns Lufthavnes digitaliseringsstrategi.

3D indgår også i Københavns Lufthavnes arbejde, men der er ikke tale om objektbaseret, informationsrig 3D, altså BIM. Michael Ørsted og hans kolleger har haft succes med at simulere passagerflow i en af lufthavnens terminaler. Ligeledes bruger man såkaldte 3D-pdf’er til at overveje placeringer af døre, udgange mm.

Se Michael Ørsteds eksempel på en 3D-pdf.

Peter Hauch og Bygherreforeningens afprøvningsprojekt

Peter Hauch fortalte som den sidste af dagens talere om Bygherreforeningens afprøvningsprojekt ”Værdibaseret digitalisering”. Her har man stillet skarpt på byg- og driftsherrernes egeninteresser og undersøgt, hvilke konkrete tiltag der kan skabe værdi for netop dem. Målet har således været at afklare, hvad der skal til, for at byg- og driftsherrene for alvor får del i det potentiale, der ligger i Det Digitale Byggeri.

Vejen har været, at man har afholdt en række workshops, hvor man har sporet sig ind på centrale udviklingstendenser på byg- og driftsherresiden og diskuteret eksisterende erfaringer med digitalisering hos byg- og driftsherrer.

På seminaret præsenterede Peter Hauch outputtet: 11 konkrete forslag til værdiskabende projekter. Forslagene dækker både udviklingsprojekter, som f.eks. går efter at udvikle såkaldte information delivery manuals (IDM), og implementeringsprojekter, som bl.a. sigter mod bedre IKT-samspil mellem offentlige myndigheder og byg- og driftsherrer.

Se alle projektforslagene i Peter Hauchs powerpointpræsentation eller læs "Værdibaseret digitaliserings" afrapportering. 

Efter de fire indlæg var der diskussioner henover en sandwich og et glas vin.