Temamøde: Det Digitale Byggeri i praksis hos byg- og driftsherrer
Temamøde: Det Digitale Byggeri i praksis hos byg- og driftsherrer

Implementeringsnetværket har givet økonomisk støtte til en række projekter, hvor byg- og driftsherrer har afprøvet digitalisering af byggeprojekter. Erfaringerne fra afprøvningerne deles der ud af, når Bygherreforeningen lægger hus til et seminar om digitalt byggeri for byg- og driftsherrer.
Det vil blandt andet være oplæg fra:
Thorsten Falk, NIRAS, som vil fortælle om Kriminalforsorgens indledende planlægning og projektering af et nyt fængsel på Falster. Her man undersøgt, hvordan den information, der skabes under projekteringen af bygningen, på sigt kan gavne driften. Hovedambitionen er, at digital projektering skal skabe springbrættet for en effektiv driftsfase.
Mere om Kriminalforsorgens afprøvningsprojekt
Marianne Thorbøll, Universitets- og Bygningsstyrelsen, vil tale om, hvordan UBST som statslig bygherre stiller krav om bl.a. digital projektering og aflevering, samt hvordan digitalisering har betydet en ændring i samarbejdsformen. Ligeledes har UBST haft fokus på, hvilken information, der er nødvendig for bygherren, og hvad er overflødigt.
UBST har været aktiv i flere afprøvningsprojekter – læs mere her
Michael Ørsted, Københavns lufthavne - CPH, giver en kort præsentation af en utraditionel anvendelse af en BIM-model. Københavns Lufthavne har i forbindelse med omlægningen af check ind og passagerkontrol benyttet sig af et modelbaseret system til simulering af kødannelse ved forskellige løsninger og belastninger.
Peter Hauch, formand for Digitaliseringsudvalget, vil præsentere projektet "Byg- og Driftsherrens digitaliseringsbehov - et værdibaseret digitaliseringsperspektiv". Udvalgets arbejde med at identificere påtrængende, værdiskabende udviklingsopgaver fremlægges, og der gennemføres en diskussion om prioriteringen mellem opgaverne - alt sammen set fra en Bygherre- og Driftsherresynsvinkel.
Læs mere om Digitaliseringsudvalgets afprøvningsprojekt
Efterfølgende vil der blive serveret en forfriskning og være mulighed for at netværke.
Tilmelding:
Tilmelding via Bygherreforeningen.dk
Tid og sted:
Arrangementet afholdes hos Bygherreforeningen, Borgergade 111, 1300 København K. kl. 15-17 med efterfølgende networking.



Kommentarer
Indsend kommentar