Tyske kommuner bruger BIM

Energimærkning er lovpligtig for offentlige bygninger – men reglerne overholdes ikke af de offentlige bygningsejere. Halvdelen af kommunerne har således ikke fået energimærket deres bygninger ved lovens deadline 1. juli 2009, skriver fagbladet Konstruktøren i sin februar-udgave.

Måske skulle kommunerne vende blikket mod Tyskland, hvor en kommune i Hessen har konstateret store gevinster ved at modellere hele sin bygningsmasse op i en 3D BIM database – bl.a. i forbindelse med energimærkning.

Rheingau-Taunus-Kreis er en halvstor kommune med 185.000 indbyggere i Hessen nær Frankfurt am Main. Da kommunen for et par år siden ville sende rengøringen af de kommunale bygninger i udbud opdagede man, at kommunens registrering af sin egen bygningsmasse var usammenhængende, fejlbehæftet og forældet. Da man derfor alligevel skulle lave en fornyet opmåling og registrering, besluttede kommunen sig for at indføre et moderne facilities management system, som håndterer bygningsinformationerne ved hjælp af 3D BIM.

Den overvejende del af de kommunale bygninger er derfor blevet optegnet i 3D bygningsmodeller, som ud over bygningsgeometrien registrerer teknisk udstyr i rummene samt kvaliteten og tilstand af bygningsdele og anlæg. Der er i alt registeret 183 bygninger med tilsammen 320.000m2.

Den umiddelbare gevinst har været, at det er nemt at udtrække arealinformationer mv – fx i forbindelse med udbud af rengøring – men Rheingau-Taunus-Kreis har også planer om at anvende bygningsmodellerne i forbindelse med byggearbejder, vedligeholdelse, behovsanalyser, livscyklusomkostninger mv.

Store resursebesparelser

Oven i hatten har kommunen fået endnu en gevinst ved at have registreret sin bygningsmasse i BIM. Akkurat som i Danmark skal kommunerne i Tyskland kortlægge og indberette energitilstanden i alle kommunale bygninger – rådhuse, skoler, institutioner og idrætsanlæg – med arealer over 1000m2. Et større projekt for de fleste – men i Rheingau-Taunus-Kreis er det nemt. De kan uden videre udtrække arealer, vindueslister og voluminer og hvad der ellers kræves fra deres modeldatabase – og videresendes informationerne til den energirådgiver, der skal udstede de krævede energimærke.

Det er kommunens vurdering, at op til 70% af den krævede indsats i forbindelse med energimærkningen knytter sig til opgaven med at tilvejebringe de nødvendige oplysninger – og at de nu kan slippe med den halve arbejdstid. For tiden arbejder kommunen på at kunne aflevere IFC modeller til energirådgiveren, som direkte kan anvende disse til sine beregninger og dermed spare yderligere 10%-20% af resurseforbruget.

I Rheingau-Taunus-Kreis er de ikke i tvivl om, at de har fået merværdi gennem BIM, øget deres effektivitet, reduceret deres arbejdsindsats – og samtidig øget kvaliteten og minimeret risikoen. Det kan godt være, at det koster en engangsudgift at få udarbejdet en komplet bygningsmodellering af den eksisterende bygningsmasse. Men når først man som driftsherre har alle sine relevante bygningsdata samlet i bygningsmodeller, kan man udnytte informationerne i mange forskellige sammenhænge. Og så kan udgiften snart komme ud som digital merværdi.