header

Udlændinge roser dansk digitaliseringsvilje og samarbejdsevner

Udlændinge roser dansk digitaliseringsvilje og samarbejdsevner

I forrige uge gæstede nogle af de mest fremtrædende personer inden for BIM og IFC Danmark. På bips-konferencen i Nyborg og senere under Summit Week i København blev der afholdt forskellige seminarer og arrangementer i anledning af, at førende buildingSMART personligheder var i landet.

Foto: Formanden for BuildingSMART International, Patrick MacLeamy, i snak med Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Et af højdepunkterne, der samlede hele den danske byggebranche, var en festmiddag for danske frontløbere inden for digitalt byggeri og udenlandske buildingSMART bestyrelsesmedlemmer, som blev afholdt af Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri.

Målet for buildingSMART organisationen såvel som Implementeringsnetværket og de danske deltagere var at udveksle erfaringer og netværke på tværs af landegrænser. Under middagen gik snakken livligt ved bordene, hvor der i høj grad blev udvekslet erfaringer og meninger – og ikke mindst åbnet op for nye samarbejder.

Networkingen er i fuld gang allerede inden middagen
Foto: Allerede inden middagen begyndte, netværkede danske og internationale gæster

Da formanden for buildingSMART International, direktør i en af verdens største arkitektvirksomheder, HOK, Patrick MacLeamy, tog ordet efter middagen var han meget imponeret over den danske organisering omkring Implementeringsnetværket.

Han og mange af de andre internationale gæster havde bidt mærket i, at man i Danmark har samlet hele byggeriets værdikæde i ét netværk, der arbejder sammen og for digitalisering. Det vakte både opmærksomhed og beundring hos formanden. Patrick MacLeamy fortsatte i samme tråd og understregede den nødvendighed, der netop er i, at byggeriets forskellige faggrupper lægger striden på hylden til fordel for samarbejde.

Patrick MacLeamy holder tale
Foto: Patrick MacLeamy holder tale til middagen og roser bl.a. organiseringen omkring Implementeringsnetværket

Også formanden for Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri, Christian Lerche fra Danske Arkitektvirksomheder holdt tale, hvori han roste buildingSMART organisationen for dens seriøsitet i arbejdet med at udvikle åbne og fælles standarder. Christian Lerche fremhævede også nødvendigheden af at arbejde globalt med digitalisering af byggeerhvervet. Med Christian Lerches egne ord, så kræver ”globale problemer globale løsninger”.

Også de to buildingSMART-engagerede danskere Stig Brinck og Jan Karlshøj tog ordet og benyttede lejligheden til at takke de udenlandske gæster samt de danske værter for, hvad de begge betegnede som, en uge med meget vellykkede arrangementer og møder.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Mere information om formateringsmuligheder