Uforsvarligt ikke at anvende digitale værktøjer

Skrevet af Ib Kaa, BIMbyen.dk

”Hvordan ser en professionel bygherre, der ikke er underlagt Statens Bygherrekrav, på anvendelsen af nye teknologier som digital kommunikation, BIM og 3D/4D/5D? Tror I som bygherre, at det kan bidrage til den værdi, vi som samfund investerer i nye sygehuse?” Sådan starter Stig Brinck fra Niras sine spørgsmål til Lars Loft Hansen i denne fjerde runde af digitaliseringsstafetten. Og han tilføjer:

”Hvis I mener, at de nye teknologier kan tilføre værdi, hvilke områder ser I så, som de mest rentable at satse på, på henholdsvis kort og langt sigt?”

”Hvilken rolle mener I at en bygherre skal spille i hele processen? Er det tilstrækkeligt at stille krav, som eks. Bygherre kravene, eller mener I at bygherren skal spille en mere aktiv rolle?”

Uforsvarligt ikke at anvende digitale værktøjer

”I forbindelse med udviklingen af de store sygehusprojekter, som i dag og de næste mange år vil køre, mener vi, det vil være uforsvarligt ikke at anvende de digitale værktøjer og arbejdsprocesser, som nu ikke længere kan kaldes for nye, da de er kendte af de fleste og implementeret i de daglige processer i mange organisationer,” siger Lars Loft Hansen.

”BIM-tankegange om, at data kan deles på tværs af værktøjer (data integration), og at de kun fødes en gang og vedligeholdes et sted (data integritet), er et must for, at bygherre kan sikre en høj kvalitet, sikkerhed, troværdighed og organisering af de informationer, der skabes fra den tidlige programmering til projektering, udførelse og drift,” fastslår han.

”Udover værdien af at vide at data er valide, giver den virtuelle visning af et projekt et bedre beslutningsgrundlag med færre misforståelser og fejl. Det mere gennemarbejdede projektmateriale vil mindske usikkerheden i udførelsesfasen og spare tid og penge, som er lig med skattekroner,” vurderer Lars og fortsætter:

”Man kan vende spørgsmålet om og spørge: Hvad vil bygherren få ud af ikke at understøtte de ”nye teknologier”?"

Gratis 3D-software på den korte bane

”Omkring hvordan de nye teknologier kan bringe værdi på den korte bane, vil gratis 3D-software til små lette visualiseringer af mindre afgrænsede områder være det mest rentable. Der skal ikke sættes det helt store apparatur i gang for at give det første bud på løsningen af en mindre opgave. Er der flere, der skal arbejde på samme opgave og give flere designforslag, vil det være bedre med et mere avanceret værktøj,” siger Lars .

Databasebaseret værktøj på den lange bane

”På den lange bane vil det på store komplicerede byggeprojekter være mest rentabelt, dog uden at kunne underbygge dette med nogen beregning, at anvende databasebaseret værktøj, hvor fokus ikke er på geometri, men på information om bygningsdele, arealer, rum og udstyr. Det er nemlig disse informationer, der f.eks. danner grundlag for ønsker og krav i en projektkonkurrence, når der skal gives et bud på den geometriske løsning og videre berigelse af bygningsdele, rum og arealers informationsniveau,” udtaler Lars.

Bekendtgørelsen om anvendelse af IKT er ikke nok

”Det er ikke nok kun at gøre bekendtgørelse nr. 1365 om anvendelse af IKT gældende, da den nuværende ydelsesbeskrivelse fra DANSKE ARK og FRI ikke matcher den proces og den generering af information, som BIM-arbejdsmetoden gør,” vurderer Lars og fortsætter:

”Der er behov for ændringer i ydelser og ydelsesfordelingen. Dog skal ansvarsfordelingen beskrevet i ABR 89 fastholdes, selvom det kunne være interessant at kikke på den amerikanske organisationsform IPD, Integrated Project Delivery. Men da der i Danmark ikke er nogen retspraksis for denne organisationsform, er det på nuværende tidspunkt ikke at anbefale - måske kunne dele af IPD anvendes.”

”Det er vigtigt, at bygherre har mere fokus på beslutningsprocesser, ikke aktiviteter, hvilke beslutninger der skal tages hvornår, og hvem der er afhængig af de beslutninger. Herigennem får man mere styr på den del af risikostyringen, som softwaren ikke løser,” afslutter Lars Loft Hansen.