Bygningsmodellen og bygherren
En 3D-model kan ofte fremstille et foreslået byggeprojekt mere realistisk end traditionelle stregskitser og 2D-tegninger - både når det gælder bygningsværket i sig selv og sammenhængen med omgivelserne. 3D-visualisering kan derfor være et rigtig godt værktøj i dialogen mellem bygherre og arkitekt.
Muligheden for at studere byggeprojektet vilkårligt fra alle vinkler - eventuelt også bevæge sig ind i og rundt i det - gør det lettere for den ikke-professionelle at aflæse og bedømme de visuelle sider af forslaget. Bygningsmodellen er derfor også et effektivt redskab til at involvere byggeriets kommende brugere, sådan at de kan være med til at kvalificere valget af løsninger i forslagsfasen.
Simuleringer er et andet nyttigt anvendelsesområde for bygningsmodeller. I forslagsfasen kan man lave simple simuleringer af fx lysindfald eller byggeriets skyggevirkninger over døgnet. Under projekteringen kan arkitekt og ingeniørrådgivere bruge simuleringer til at optimere og verificere deres løsninger, når det gælder indeklima, ventilation, energiforhold og brandsikring.
Flere og flere arkitekter og ingeniørrådgivere udfører efterhånden det meste af deres projektering i 3D-CAD. Også de større entreprenørfirmaer begynder at anvende bygningsmodeller, og en række mindre specialentreprenører er allerede langt fremme. På sigt forventes bygningsinformationsmodeller at blive et effektivt værktøj til kalkulation, projektgranskning, produktionsplanlægning og -styring hos de udførende virksomheder.
Ansvar og opgaver
Ved udskrivelse af konkurrencer skal bygherren overveje, om der skal stilles krav til visualisering ved bygningsmodel. For statslige og statsstøttede bygherrer er kravet obligatorisk ved byggerier over 20 mio. kr.
Krav til bygningsmodeller skal specificeres i konkurrencematerialet, herunder
- indhold og informationsniveau (simpel volumenmodel, rummodel eller komplet bygningsmodel)
- anvendelse (visualisering, arealanalyser, simuleringer etc)
- detaljering (visuel fremstilling, videosekvenser, virtual reality præsentationer etc.)
Ved udbud af projektering af enhver byggeopgave bør bygherren overveje, om projekteringen skal udføres som modellering i en bygningsmodel. For statslige bygherrer er kravet obligatorisk ved byggerier over 20 mio. kr.
Bygherrens krav til bygningsmodellen kan med fordel specificeres med grundlag i bips 3D CAD-manual og 3D-arbejdsmetode. Rådgivernes ydelser i den forbindelse specificeres i en IKT-ydelsesaftale. I den forbindelse aftales også, hvem der skal have det overordnede ansvar for bygningsmodellen, herunder ansvaret for at koordinere samarbejdet mellem de projekterende parter. De nærmere aftaler herom specificeres i en IKT-teknisk CAD-specifikation, som udarbejdes af den aftalte CAD-projektkoordinator og godkendes af bygherren.
Bygningsmodeller skal være objektbaserede og afleveres i IFC-format.
Fremgangsmåde
Inden udskrivelse af en idé- eller arkitektkonkurrence skal bygherren vurdere, om anvendelse af en bygningsmodel vil bidrage væsentligt til at belyse arkitektoniske og tekniske kvaliteter. Vælger bygherren ud fra denne afvejning at stille krav herom, skal krav til detaljeringsniveau og visualiseringer nærmere beskrives i konkurrencematerialet. Bygherren bør samtidig planlægge, hvordan han bedst muligt kan udnytte bygningsmodellen i bedømmelsen af de indkomne forslag.
Tilsvarende skal bygherren forud for udbud af projektering af byggeprojekter vurdere, om anvendelse af en bygningsmodel ud fra en samlet bedømmelse vil kunne gavne byggeriets samlede økonomi eller på anden måde give nytteværdi - og i givet fald stille krav herom i udbudsmaterialet.
Bygherren bør samtidig planlægge, hvordan han bedst mulig kan forberede sin egen organisation på at udnyttet de muligheder, som bygningsmodellen giver, herunder også i forbindelse med byggeriets aflevering og efterfølgende drift.
Aftaler
Ved indgåelse af rådgiveraftaler specificeres de enkelte rådgiveres ydelser og leverancer i forbindelse med bygningsmodellen i en IKT-ydelsesaftale.
Der træffes samtidig aftale om, hvem blandt de projekterende der er ansvarlig for at koordinere samarbejdet om bygningsmodellen, herunder for opbygning af fællesmodellen.
