Bygningsmodellen og den udførende
Med en bygningsmodel får entreprenøren direkte adgang til hele projektmaterialet - og dermed langt bedre mulighed for selv at granske byggeprojektet og hente enhver information, han kan bruge til at optimere indkøb, planlægning og udførelse.
For eksempel findes der allerede på markedet kalkulationssystemer, som – hvis forudsætningerne er til stede – selv kan hente mængder i bygningsmodellen, så den manuelle proces med at udfylde de mange forskellige poster for en stor del forsvinder.
Leverandører af bygningskomponenter anvender i stigende grad 3D-modeller, når de medvirker i projekteringen af deres leverancer. Det gælder fx betonelementfabrikker og leverandører af trækomponenter i facade- og tagkonstruktioner. Modelteknologien gør det nemt og hurtigt at vurdere forskellige løsninger og efterfølgende holde styr på de forskellige varianter.
Det samme gælder entreprenørens egen granskning af byggeprojektet med henblik på at undersøge alternative konstruktions- og udførelsesmetoder. Den visuelle tilgang, hvor man på skærmen kan bevæge sig rundt i et “røntgenbillede” af konstruktionen og vilkårligt zoome ind på en bygningsdetalje gør det nemt at spotte såvel muligheder som de konstruktionsdetaljer, der kan være problematiske.
På byggepladsen kan modellen være et nyttigt redskab til at vise og forklare de aktuelle udførelsesarbejder - og til at afklare de spørgsmål, der måtte dukke op. Som planlægningsværktøj kan modellen kombineres med tidsplaner i et “4D” værktøj, som på en meget overskuelig måde visualiserer byggeriets stade i forhold til tidsplanen.
Selv om mange af disse muligheder allerede er virkelighed i dag, er der dog fortsat også en række forhold, som endnu ikke fungerer tilfredsstillende. Visionen om at entreprenøren med et museklik i modellen kan hente egenskabsdata frem om en vilkårlig bygningsdel, forudsætter således at den nye byggeklassifikation efter DBK 2006 er helt på plads og indarbejdet i projekteringssoftwaren, hvilket endnu ikke er tilfældet.
Der er også plads til forbedringer af de “viewere”, som skal gøre det muligt uden større forudsætninger at klikke sig ind i modellen på byggepladsen og hente informationer ud. Men entreprenøren kan selv ruste sig til at udnytte de effektiviseringsmuligheder, som modelteknologien giver.
Ansvar og opgaver
Bygningsmodel skal anvendes, hvis bygherren kræver det.
Det er dog endnu ikke almindeligt, at et sådant krav stilles til entreprenøren. I det statslige og statsstøttede byggeri er 3D-visualisering og projektering i bygningsmodel et krav ved alle byggerier over 20 mio. kr, men kravet rettes alene mod de projekterende. Det har således kun direkte betydning for entreprenøren, hvis denne medvirker i byggeriets tidlige faser, fx i projekteringen.
Skal entreprenøren være med til at arbejde i digitale bygningsmodeller, har han brug for dels modelbaseret CAD-programmel, dels brugere, som er trænet i 3D-arbejdsmetode.
Bygningsmodel og CAD-filer, som udvikles under projekteringen, skal stilles til rådig-
hed for de udførende. Entreprenøren kan gratis downloade forskellige 3D-viewere, som gør det muligt at se 3D-modellen fra vilkårlige vinkler og zoome til et vist niveau. Det er imidlertid ikke muligt med vieweren at hente informationer eller mål ud af modellen. Det kræver egentlige CAD-programmer samt brugere, som er trænet i 3D-arbejdsmetode.
Bygherren skal udpege en ansvarlig (CAD-projektkoordinator), som sætter retningslinierne for byggesagens CAD-standarder og vejleder byggesagens parter i brug af CAD-modeller og CAD-dokumenter.
Fremgangsmåde
Fremgangsmåden i brug af bygningsmodeller vil helt afhænge af den konkrete anvendelse og de krav, som bygherren måtte stille.
Aftaler
I det omfang, bygherren vil stille krav til entreprenøren om brug af bygningsmodeller, skal det præciseres i udbudsmaterialet og aftales i entreprisekontrakten.
De aftaler, der er indgået mellem bygherren og rådgiverne om brug af bygningsmodeller, vil typisk være specificeret i en IKT-ydelsesaftale med tilhørende specifikationer for byggesagen.
