Bygningsmodellen og rådgiveren
2D-CAD er blevet til 3D-CAD på de fleste danske arkitekttegnestuer og i rådgiverfirmaerne. Paradigmeskiftet fra at tegne til at modellere har været længe undervejs, og der er kæmpet mange kampe for at tilegne sig de nye metoder og få tingene til at fungere. Der er stadig et stort uddannelsesefterslæb af rutinerede medarbejdere, som endnu ikke behersker de nye metoder. Men gradvist vinder 3D-bygningsmodellerne frem.
Færre fejl og bedre byggerier er den direkte effekt af modelbaseret projektering, vurderer de projekterende selv. Dertil kommer en mere effektiv og gennemsigtig arbejdsproces.
Hos arkitekterne har modelteknologien givet nye metodemæssige muligheder til at undersøge forskellige løsninger - og bliver på den måde fødselshjælper til bygningskonstruktioner, som ellers ikke ville se dagens lys. Mange oplever også, at det interne samarbejde på tegnestuen om projektet bliver bedre og mere fælles fokuseret - og at dialogen med bygherren og eventuelt brugere bliver mere kvalificeret.
For både konstruktions- og installationsingeniørerne giver bygningsmodellens visuelle tilgang det umiddelbart nemmere at overskue projektet og dets udfordringer, såvel som mulighederne. Selv ved meget komplekse konstruktioner bliver løsningerne nemmere at identificere, udvikle og verificere. Den visuelle kontrol og kollissionstjek eliminerer mange mulige fejlkilder i opløbet, og kommunikationen i samarbejdet med de øvrige deltagere i projekteringen bliver nemmere og mere præcis.
Udveksling af modeller mellem forskellige CAD-programmer har voldt - og volder stadig - bryderier, men problemet synes aftagende. Den begrænsede implementering af DBK i softwaren hæmmer imidlertid stadig en mere effektiv anvendelse af BIM-modeller og værdien i at tilknytte egenskabsdata til bygningsmodellens objekter.
Projektering i bygningsmodeller stimulerer en mere iterativ projekteringsproces, som udfordrer en alt for stiv faseopdeling i projekteringen - og måske også den gængse model for samarbejdet og projekteringsydelserne. En fordomsfri afsøgning af mulighederne kan være med til at frigøre modelteknologiens potentiale.
Ansvar og opgaver
Bygningsmodel skal anvendes, når bygherren stiller krav herom. Bygningsmodellen skal være objektorienteret og afleveres i IFC-format.
3D visualiseringer vil normalt være et krav ved arkitektkonkurrencer. For statslige bygherrer er kravet obligatorisk ved byggeprojekter over 20 mio. kr. Konkurrencedeltagere skal levere eller vedlægge deres forslag som bygningsmodel i den detaljeringsgrad og med de visualiseringselementer, der er beskrevet i konkurrencematerialet.
Ved udbud af projekteringsaftaler vil anvendelse af bygningsmodel tilsvarende være et krav hos statslige bygherrer, når byggesummen overstiger 20 mio. kr, men kravet kan også stilles ved mindre byggerier.
Bygherren skal udpege en ansvarlig for bygningsmodellen - typisk den rådgiver, som forestår projekteringsledelsen. Det påhviler denne at sikre, at bygherrens specifikke krav til bygningsmodellen bliver aftalt og efterlevet af de projekterende.
Det er den enkelte rådgivervirksomheds ansvar at sikre, at virksomhedens medarbejdere har de nødvendige kvalifikationer og adgang til den nødvendige projekteringssoftware. Det anbefales virksomheden at formulere en strategi for, hvordan man vil indfri dette mål, herunder afsætte de nødvendige resurser.
Fremgangsmåde
Ved indgivelse af konkurrenceforslag må forslagsstilleren overveje, hvordan bygherrens krav til bygningsmodel og visualiseringer bedst imødekommes. Eventuelt kan man søge bistand hos specialfirmaer, der har specialiseret sig i 3D-visualiseringer, videoanimationer og virtual reality.
Ved indgåelse af rådgiveraftaler, hvor der stilles krav om anvendelse af bygningsmodel, må den part, der udpeges som ansvarlig for bygningsmodellen, sikre sig at projekteringens parter er i stand til at efterleve de specifikke krav, der stilles til modelleringen.
Ved projekteringens opstart indkalder byggesagens CAD-projektkoordinator til et opstartsmøde, hvor man sammen gennemgår og aftaler samarbejdet om bygningsmodellen. Arbejdsmetode og aftaler kan med fordel baseres på bips' IKT-paradigme og CAD-aftaler samt CAD-manual 2008.
Aftaler
Rådgivernes ydelser og leverancer i forbindelse med bygningsmodellen specificeres i IKT-ydelsesaftalen som tillæg til rådgiveraftalen.
Rådgivernes indbyrdes aftaler for samarbejdet om bygningsmodellen specificeres i IKT-teknisk CAD- specifikation, som udarbejdes og vedligeholdes af byggesagens CAD-projektkoordinator og godkendes af parterne.
