Om Projektweb
Om Projektweb
I det digitale byggeri er det slut med at lede hyldemeter af ringbind igennem for at finde en beskrivelse af etageadskillelsen eller et byggemødereferat fra i foråret. Det hele ligger på projektwebben – og det eneste, man skal bruge for at finde det dokument, man søger, er en computer og en internetforbindelse.
Chancerne for, at man finder det, er oven i købet betydeligt større. For dokumenterne i projektwebben er systematisk ordnet efter dokumenternes status (om det fx er gældende produktionsgrundlag eller tidligere revisioner) og karakter (aftaler, mødereferater, tegninger osv). Også email-korrespondancen mellem parterne i sagen skal være at finde på projektwebben. På den måde har man hele tiden både de gældende arbejdsdokumenter og hele historikken ved hånden.
Anvendt konsekvent fra start til slut i byggesagen kan projektwebben være med til at sikre, at alle medvirkende parter hele tiden er ajour med revisioner og ændringer i projektmaterialet. Dumme fejl kan undgås, hvis alle hele tiden arbejder på det samme opdaterede projektgrundlag.
Projektweb er ikke længere en ny teknologi – og den bør ikke være vanskeligere at finde rundt i end dokumentbiblioteket på ens egen computer. Et simpelt værktøj, som kan spare masser af tid – både for den, som fordeler dokumenterne og for den, der skal bruge dem. Men ingen kæde er stærkere end det svageste led. Det smarte ved projektwebben fordufter, hvis bare en enkel part ikke er bruger den rigtigt.
En sund og stringent kommunikationskultur mellem byggeriets parter er forudsætningen for en sund byggeproces. Det er bygherrens ansvar at etablere projektwebben og aftale spillereglerne.
Det kan godt kræve en indsats af den ansvarlige rådgiver at løbe projektwebben i gang - men det lønner sig at have al kommunikation og dokumentation samlet ét sted
En sms varsler, når der er nye tegninger eller revisioner på projektwebben. Håndværkerne har altid gældende arbejdstegninger og beskrivelser lige ved hånden - i skurvognen på byggepladsen


