BIM – Bygnings Informations Modellering – Bygnings Informations Model

Informationsmodeller anvendes inden for flere og flere fagområder som værktøj til at strukture og dele information og viden. I byggesektoren er Bygnings Informations Modellering, BIM, den nye metode til at tilvejebringe og samle de nødvendige informationer til en given proces.

Modelleringen udmønter sig i en Bygnings Informations Model – en ”container” eller database med de nødvendige informationer til at håndtere de processer (bestille, opføre eller drive bygværket), som modellen er beregnet til.

En bygningsinformationsmodel opbygges af objekter. Til hvert objekt kan knyttes egenskaber, informationer, som tilsammen definerer det pågældende objekt. De forskellige objekter relaterer sig indbyrdes til hinanden parametrisk – dvs at ændringer i ét objekt automatisk vil slå igennem i alle øvrige berørte objekter.

BIM-metodikken giver alle relevante parter mulighed for selv at trække de informationer ud af modellen, som akkurat de har interesse i – på en måde, som sikrer, at alle arbejder ud fra det samme og gældende informationsgrundlag. De enkelte parter kan opbygge egne modeller til egne formål, lige som forskellige fagmodeller kan integreres i én fælles- eller mastermodel for den pågældende proces.

I byggeriet er BIM-anvendelsen endnu især knyttet til geometriske 3D-modeller, som giver de projekterende mulighed for at visualisere deres løsninger, simulere forskellige muligheder og koordinere arkitekt-, konstruktions- og installationsprojekterne. Endnu er brugen af BIM-modeller som informationsbærer i den videre proces med bestilling, udførelse og drift stærkt begrænset. Perspektiverne er til gengæld betydelige, når de nødvendige åbne standarder og smart software kommer på plads og vinder udbredelse.

En anden sag er så, at den geometriske model er et udmærket interface for de menneskelige aktiviteter, der skal til for at håndtere byggeprojektet komplekse information. Og de umiddelbare anvendelsesmuligheder rækker videre end ”blot” projektering i 3D.

Mange har allerede gode erfaringer med 4D, hvor man kobler 3D-geometrien med en tidsplan, sådan at man kan planlægge den mest hensigtsmæssige montage, tilknytte informationer om levering og byggelogistik, og visualisere byggeriets fremdrift som en animeret 3D-model. Både skandinaviske og amerikanske entreprenører anvender på den måde med stort held 4D modellen som værktøj ved leanmøderne på byggepladsen. I driftsperspektiv kan en 4D model tilsvarende anvendes som planlægnings- og styringsværktøj for arealanvendelse, ejendomsadministration og vedligeholdelse.

5D føjer yderligere en dimension til 4D modellen – økonomi. Med pris- og omkostningsdata tilknyttet modellens objekter bliver 5D modellen et styringsværktøj for såvel (total)entreprenøren som bygherren – akkurat som driftsherren kan anvende 5D modellen i sin forvaltning af ejendommens drift.

Se også introduktionsteksterne under fanebladet Bygningsmodellen.