header

Bygherrekravene og IKT-bekendtgørelsen

Bygherrekravene og IKT-bekendtgørelsen

Bekendtgørelse 1381 pålægger de statslige bygherrer at stille krav om bestemte anvendelser af informations- og kommunikationsteknologi ved statens egne byggerier

Erhvervs- og Byggestyrelsen udsendte i 2006 bekendtgørelse 1365 om ”krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri”. Bekendtgørelsen fastslår, at statslige (og statsfinansierede) bygherrer herefter skal opfylde en række nærmere angivne krav, som hver især vil være med til at øge anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi ved byggerier. Disse krav er siden blevet refereret til som ”bygherrekravene”.

Bygherrekravene var det umiddelbart konkrete resultat af tre års branchekoordineret udviklingsindsats i Det Digitale Byggeri – et initiativ, som regeringen satte i søen tre år tidligere ud fra netop det strategiske sigte, at bygherren gennem sin kravstillelse er den eneste aktør, som kan gennemtvinge den ønskede udvikling af nye digitale standarder og samarbejdsformer.

De statslige bygherrekrav er senest blevet revideret i december 2010 med ikrafttrædelse den 1. marts 2011. Bygherrekravene er fordelt på områderne:

  • Dansk Bygge Klassifikation (DBK)
  • Projektweb
  • Digitale bygningsmodeller
  • Digitalt udbud
  • Digital aflevering

 

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Mere information om formateringsmuligheder