DBK 2006 – Dansk Bygge Klassifikation

DBK er det nye fælles system til klassificering af information om byggeri og bygninger – udviklet til Det Digitale Byggeri. DBK afløser således det gamle SfB-system og forskellige brancheorienterede eller hjemmegjorte systemer.

Klassifikation er nødvendigt for at holde styr på de mange forskellige typer information, der indgår i et byggeprojekt eller i forbindelse med bygningsdrift. Klassifikationssystemet etablerer en grundlæggende informationsstruktur, en sammenhængende systematik og et fælles begrebsapparat, som sikrer en præcis kommunikation.

Samtidig identificerer det ethvert stykke information entydigt, så det er nemt at genfinde og genkende. Det er en afgørende forudsætning for at kunne digitalisere byggeriets processer - og udgør samtidig grundlaget for at udarbejde kravspecifikationer til udvikling af it-værktøjer til byggeriet. 

De grundlæggende principper
DBK fastlægger rammer for at kunne klassificere alle dele af byggeriet i hele dets livscyklus – fra program til bortskaffelse. Systemet klassificerer altså ikke blot bygningsdele, bygninger og rum, men også aktører, processer, dokumenter, erfarings- og byggevideninformation m.m.

DBK er tillige væsentligt mere komplekst end fx SfB, idet DBK anskuer en bygningsdel ud fra forskellige aspekter eller synsvinkler. Bestemt af formålet opererer DBK således med et produktaspekt (hvad objektet består af), et formaspekt (hvordan det ser ud), et funktionsaspekt (hvordan det anvendes) og et placeringsaspekt (hvordan det indbygges).

I sin grundlæggende struktur opdeler DBK byggeinformationer i fire såkaldte “domæner”:

• Resultatdomænet (bebyggelser, bygninger, rum og bygningsdele - alt det, der bliver resultatet af byggeprocessen)
• Procesdomænet (delprocesserne i byggeriets forskellige faser)
• Resursedomænet (fag, entrepriser ,materialer, materiel, dokumenter)
• Egenskabsdomænet (klassificering af egenskaber)

De tre første domæner relaterer sig til hinanden efter princippet: (Bygge)Resurser indgår i (Bygge)Processer som udmøntes i Resultater. Til hvert af dem kan knyttes egenskaber ved hjælp af det fjerde domæne - egenskabsdomænet.

Via boxen til højre kan du åbne en interaktiv model af DBK – og klikke dig rundt i, hvordan systemet er skruet sammen. 

Tabeller og kodning
Inden for de enkelte domæner er klassifikationen udmøntet i tabeller, som gør det muligt at kode den enkelte information efter sin specifikke type. Se eksempel på DBK-kodning af bygningsdele via i illustrationen herunder.

Eksempel på kodning af DBK-bygningsdel
-205 Vægsystem
-205.02 Vinduesparti (som indgår i Vægsystem)
-205.02.01 Vindue (der indgår i vinduesparti, som indgår i Vægsystem)
-205.02.08 Fuge (der indgår i Vinduesparti, som indgår i Vægsystem

Rambøll har udviklet et gratis værktøj, hvormed man hurtigt finder de relevante DBK-koder – se linket i højreboxen.

Anvendelse - og videreudvikling
Udbud af byggeprojekter, der er omfattet af de digitale bygherrekrav, skal ifølge IKT-bekendtgørelsen være struktureret i overensstemmelse med DBK, lige som bygherren i øvrigt skal sikre, at DBK anvendes ”i relevant omfang”.

Enhver information, som tilføres et byggeprojekt eller lægges ind i et D&V-system - og som skal kunne behandles af andre eller indgå i processer senere i byggeprocessen eller byggeriets livscyklus - skal i princippet mærkes med en DBK-kode. I takt med at systemet indarbejdes i byggeriets it-værktøjer, bør denne kodning ske automatisk.

Siden introduktionen i 2007 er det dog blevet klart, at der er brug for yderligere indsats på flere felter, før DBK kan forventes at vinde almen udbredelse, herunder blive fuldt ud implementeret i projekteringsværktøjer og it-systemer.

Dels er DBK ikke færdigudviklet på tabelniveau - fx savnes der stadig tabeller inden for proces- og ressourcedomænerne lige som egenskabsdomænet ikke er udviklet. Dels må den videre udvikling af DBK koordineres med internationale udviklinger inden for byggeklassifikation. Erhvervs- og Byggestyrelsen har i efteråret 2009 taget initiativ til at søge disse forudsætninger bragt på plads - bl.a. ved at sikre DBK’s referencesystem forankret i ISO som såkaldt ISO-PAS standard.

DBK er baseret på den internationale ISO 12006-2 standard. 

Oversigt over DBK
DBK og tabellerne er publiceret af bips i otte publikationer, hvoraf den første er en vejledning, som introducerer den bagvedliggende begrebsmodel. Find dem på www.bips.dk (under Det Digitale Fundament/Klassifikation)

• Vejledning - Begrebsmodel, klassifikations- og referencesystem
• Ressourcedomænet - Klassifikationstabeller for dokumentation, fag og entrepriser
• Procesdomænet - Klassifikationstabeller for fasemodeller
• Resultatdomænet - del 1. Struktur og klassifikationstabeller for bebyggelser, bygninger og rum
• Resultatdomænet - del 2. Struktur og klassifikationstabeller for bygningsdele
• Egenskabsdomænet - Klassifikationstabeller for egenskaber
• Begrebskatalog - Anvendte begreber i Det Digitale Byggeri (foreløbig Version)
• Mappingtabeller - 20 pkt. bygningsdele til DBK
• Mappingtabeller - SfB-bygningsdele til DBK
• DBK-tabellerne i excel-format