header

DDB-XML

DDB-XML

Som en af tre mulige afleveringsmetoder ved digital aflevering af driftsrelevante data fra projektering og udførelse er der til formålet specificeret en XML-løsning - DDB-XML

XML (eXtensible Markup Language) er en åben standard og programmeringsformat, som kan bruges til at udveksle data mellem computere via internettet.

Som navnet siger, er XML et såkaldt opmærkningssprog, hvor man kan definere elementer via tags på samme måde, som man kender det fra HTML. Til forskel fra HTML har XML dog ikke nogle fast definerede tags. I stedet for kan sproget bruges som ramme for udvikling af tags. I XML skal man altså selv opfinde elementer og tag-navne, og beskrive hvordan de skal struktureres i forhold til hinanden.

I forbindelse med Det Digitale Byggeri anvendes XML som et muligt format ved aflevering af digitale data fra byggeprocessen til bygherrens driftssystemer. XML-løsningen har her den fordel, at formatet er uafhængigt af den software, som skal benytte de pågældende data. Der er til det formål specificeret et såkaldt DDB-XML skema, som definerer XML-syntaksen i forhold til det specifikke formål, herunder de datastrukturer og datatyper, som informationerne lagres efter.

Tilsvarende eksempler på fast definerede XML-formater kendes fra det offentlige OIO-XML projekt, som beskriver en række standarder for dataudveksling mellem offentlige myndigheder.


DDB-XML-skema og
installation af hjælpeværktøj 
Anvendelse af DDB-XML-skemaet kræver installation af værktøjet Altova Authentic. Dette kan frit hentes på http://www.altova.com/download/authentic/desktop_community.html

Vær opmærksom på, at anvendelse af Altova Authentic kræver registrering, og det kan tage lidt tid, før man modtager åbningskoden. Anvendelse af hjælpeværktøjet kræver endvidere adgang til Internettet på grund af links til DDB- og OIO-skemaer.

Herudover skal du have et DDB-stylesheet for at kunne bruge af hjælpeværktøjet. Stylesheet’et findes som en fil med navnet ddbstyle.sps og du kan downloade det her fra siden - find det under "Dokumenter" her til højre. DDB stylesheet'et gemmes på din computer og åbnes med Altova Authentic.

Desuden skal du have adgang til skemafiler (XSD-filer), som du kan downloade her fra siden - du finder dem under "Dokumenter" her til højre.

Det anbefales, at du gemmer alle filerne i samme bibliotek på din computer.

Ved hjælp af hjælpeværktøjet er det muligt i et simpelt inddateringsskema at skabe en DDB-XML-fil, som opfylder kravene defineret i DDB-skema-filen.

Første gang du anvender hjælpeværktøjet anvendes følgende procedure:

1. Start Altova Authentic

2. Vælg menupunktet "File", "New"

3. Vælg Browse og åbn filen "ddbstyle.sps"

4. Vælg Root: DDB og tryk OK til meddelelsen.

Herefter åbner hjælpeværktøjet med en ny XML-fil ved navn Untitled1.XML. Man kan gemme XML-filen under et andet navn, hvis dette ønskes, via menupunktet ”File”, ”Save As”.

Ved efterfølende redigering er det nok at åbne XML-filen i Altova Authentic ved at vælge menupunktet "File", "Open" og her vælge filen.

NB: Ved redigering af XML-filen anbefales det at gemme ofte, indtil du er fortrolig med anvendelse af hjælpeværktøjet.

For yderligere information om brug af Altova Authentic henvises til hjælpefunktionen i værktøjet.

 

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Mere information om formateringsmuligheder

Mollom CAPTCHA (afspil lyd-CAPTCHA)
Type the characters you see in the picture above; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated.