IFC – IFC-modeller
IFC – IFC-modeller
Som det eneste internationalt anerkendte neutrale udvekslingsformat for objektbaserede modeldata gør IFC det muligt at udveksle modeldata mellem forskellige proprietære softwaresystemer.
IFC er så at sige ”tolkesproget”, der gør det muligt for arkitekt og ingeniører at importere data fra hinandens fagmodeller eller samkøre dem i en fællesmodel til fx konsistenskontrol. Det er også IFC, der sætter entreprenøren i stand til at hente data fra de projekterendes bygningsmodeller direkte ind i sit eget kalkulationssystem. Eller giver driftsherren mulighed for at hente driftsrelevante data fra byggeprojektet ind i sit objektorienterede facilities management system.
De fleste 3D CAD-systemer har efterhånden en oversætter fra/til IFC indbygget i deres import/eksport-funktion – eller tilknyttet som en add-on løsning, hvor oversætteren er en selvstændig funktion.
IFC er dansk standard
Brugen af IFC til udveksling af modeldata er obligatorisk i byggeprojekter, som er omfattet af IKT-bekendtgørelsen og de digitale bygherrekrav. IFC er dermed de facto dansk standard for udveksling af BIM-data. Danmark har endvidere tilsluttet sig et internationalt samarbejde, som virker for at fremme udbredelsen af IFC gennem bygherrekrav og overalt i den software, som understøtter BIM-anvendelsen.
Rent teknisk specificerer IFC (Industry Foundation Classes) en datastruktur for, hvordan enhver type information om enhver del af et byggeri kan repræsenteres elektronisk.
Strukturen opdeler byggeriets objekter i forskellige ”klasser” (ifcSpace, ifcWall, ifcWindow etc). De forskellige klasser kan kobles i et netværk af relationer, som defineres i sammenhængen. Repræsentationerne favner såvel de fysiske objekter (vægge, vinduer, ventilationsføringer etc) som deres komplementærmængde (de rum, som væggene indeslutter). En "properties" funktion giver mulighed for at tilknytte egenskaber. Datastrukturen definerer endvidere de forskellige processer, hvori de enkelte data kan indgå.
IFC og buildingSMART
Selv om IFC har været under udvikling gennem mere end ti år, kan IFC på ingen måde betragtes som fuldstændig. Der er stadig informationstyper og funktioner, som ikke er dækket af IFC.
IFC er, som en open source standard, resultatet af en fortløbende udviklingsproces inden for rammerne af buildingSmart – et internationalt non-profit samarbejde med deltagelse af byggeindustri, rådgivere, softwareleverandører og forskningsinstitutioner. I Danmark indgår buildingSMART som et fagudvalg i foreningen bips.
IFC er godkendt som ISO/PAS standard.
Kommentarer
En formulering til sidst i introduktionen er desværre lidt uheldig og den giver mange gange den forkerte opfattelse hos læserne.
Der står, at IFC på ingen måde er fuldstændig og at der er meget som IFC ikke dækker. Bogstavelig talt er det ikke forkert og det er da også sådan, som der står, at IFC stadig udvikles. Men det giver en mere korrekt forståelse af situationen, hvis man udtrykker det anderledes.
Forholdet er det, at IFC er meget mere komplet end mange har indtryk af. Det er meget få ting vedrørende sædvanlige bygninger, der ikke kan repræsenteres ved brug af IFC. Ydermere er der sider af IFC, som er udviklet men som næsten ingen bruger endnu. Men der er naturligvis mangler. Det siger næsten sig selv. Men man skal altså stå tidligt op for at få øje på dem.
Problemet er imidlertid, at de software applikationer, der anvéndes i byggeriet og som vi ønsker skal benytte IFC, ofte er meget mangelfulde i håndteringen. Det handler om applikationernes import og eksport moduler. Anvendelsen af IFC er ikke bedre end disse moduler er og der er mange eksempler på graverende mangler her.
Det er derfor vigtigt, at alverdens brugere går sammen og stiller krav om større kvalitet i softwareapplikationernes håndtering af IFC.
Indsend kommentar