Objekter – Objektorienteret

I den almindelige forestilling er et objekt en fysisk genstand. I et byggeprojekt vil det typisk være en bygningsdel - en væg, et vindue etc. Sådan har det da også formelt været defineret i den tidlige CAD-terminologi.

Det har imidlertid længe været klart, at denne definition er for snæver - at et objekt også kan være andet end en fysisk genstand. I en 3D CAD-model vil et rum fx også være et objekt, selv om det ikke i sig selv er en fysisk genstand, men alene defineret ved de fysiske bestanddele (gulve, vægge, lofter), som danner det.

Når man projekterer “objektorienteret”, opbygger man sit byggeprojekt i kraft af de objekter, man definerer. Objektet defineres imidlertid ikke blot ved dets geometriske data - dets form - men også ved dets egenskaber (ydeevne) og dets relationer til andre objekter.

Netop håndteringen af egenskabsdata udfordrer den snævre objektforståelse, idet man i projektering jo også håndterer egenskaber, som ikke nødvendigvis er knyttet til enten bygningsdele eller rum. Det kan også være egenskaber, som er knyttet til en sammenstilling af fysiske og rumlige objekter - for eksempel bygningens stamdata, der jo er knyttet til hele bygningen, inkl. dets rum (dvs. funktioner). En sådan egenskabsdata kan evt. knyttes til en volumengeometri, som udtrykker hele bygningen.

Man har derfor været nødsaget til at udvide objektforståelsen. bips-publikationen “Objektstruktur” (F103, 2008) opererer således med tre overordnede objekttyper: Rumlige objekter, fysiske objekter - og objekter, der repræsenterer begrebsmæssige enheder eller sammensatte objekter. Men måske må objektbegrebet defineres endnu videre.

Byggeriets konkrete forståelse af objektet som en genstand knytter sig naturligt til, at man arbejder med beskrivelse og udførelse af et fysisk produkt, men den er begrænsende i forhold til at udnytte BIM-teknologiens muligheder fuldt ud. Som BIM-projekteringen vinder frem, må også byggeriet derfor tilnærme sig den mere abstrakte forståelse af objektet, der kendes fra filosofien eller matematikken - og som fx ligger til grund for informationsteknologien - hvor de (eventuelle) geometriske egenskaber blot er et blandt mange egenskaber, der kan knyttes til et objekt.