header

Bygherrens behov

Bygherrens behov

Mange bygherrer har været tøvende med at efterspørge digitalt byggeri hos deres leverandører. Bygherreforeningen stiller med deres afprøvningsprojekt skarpt på, hvordan det kan ændres.

Bygherreforeningens projekt er snarere et vidensprojekt, end det er et decideret afprøvningsprojekt. Medlemmerne i Bygherreforeningens Digitaliseringsudvalg har nemlig gennem fire workshops og to temamøder i foråret 2010 samlet op på deres erfaringer og arbejdet sig frem til, hvordan byg- og driftsherrerne ser den fremtidige digitaliseringsindsats ud fra deres egne behov.

”Undervejs har vi hele tiden koncentreret os om særligt én ting: hvordan kan man med udgangspunkt i de enkelte byg- og driftsherrers egne forretningsrutiner udvikle nye værktøjer, der imødekommer den enkelte byg- og driftsherres egne behov. Kun ad den vej kan vi skabe en reel efterspørgsel på digitalt byggeri i branchen som helhed,” fortæller Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen, om projektets forløb.

Perspektiver og guidelines for den videre digitalisering

Resultaterne fra projektet er samlet i en rapport, hvor byg- og driftsherrens udfordringer og behov belyses, og hvor du kan finde guidelines til værdibaseret digitalisering.

Det nye, der er kommet ud af projektet, er, at digitaliseringen af byggeriet bør tage udgangspunkt allerede i den helt tidlige programfase og i den afsluttende driftsfase. Hidtil har man især fokuseret på digitaliseringen af byggeprocessen med udgangspunkt i projekteringen og udførelsen. Der er penge at hente, hvis digitaliseringen kan hjælpe til at samle erfaringerne fra driften, som kan bringes i spil, når man planlægger at bygge nyt, eller når man skal lave ombygninger eller forbedringer på eksisterende byggeri. Henrik L. Bang fortæller om rapporten:

"Budskaberne og de guidelines, vi har formuleret i rapporten, sætter digitaliseringen af byggeriet i et helt nyt perspektiv, der flytter fokus fra selve byggeprocessen til programmeringen og driften, hvor værdierne defineres og realiseres. I det nye værdiperspektiv er der virkelig mange penge at hente, da vi på den måde kan lære af vores erfaringer. Vi skal udnytte, at det er driften af et byggeri, der virkelig tæller på den lange bane.”

Herudover peger projektets guidelines på, at der er brug for formidling af business cases og best practices, der kan give ledelsen et bedre grundlag for at vurdere fordele og ulemper ved den videre digitalisering. Samtidig er det også nødvendigt med ekstra fokus på ledelse og organisation, altså hvilke krav der skal stilles til ledelsesbeslutninger, investeringer, arbejdsgange og samarbejdsrelationer for at lykkes med digitaliseringen.

Alt dette og meget mere om projektets resultater, kan du læse mere om i Bygherreforeningens rapport om byg- og driftsherrens digitalisering

 

Følgende task force-personer har været repræsenteret i projektet:

  • Mikkel A. Thomassen
  • Jens Stissing Jensen

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Mere information om formateringsmuligheder