Erfaringsopsamling fra en tegnestues BIM-implementering
Erfaringsopsamling fra en tegnestues BIM-implementering
Klik på billederne og læs schmidt/hammer/lassens to minguides.
Tegnestuen har også stillet to slideshows til rådighed. Det første tager udgangspunkt i begge miniguides, mens det andet knytter sig specifikt til miniguide 2.
Hvad handler afprøvningsprojektet om?
schmidt/hammer/lassen architects arbejder i deres projekt med en dokumentering af de arbejdsændringer, der kendetegner arkitektfaget for tiden. Projektet kan deles op i to afdelinger:
For det første vil man med baggrund i projekteringen af Campus Skejby, et 27.000 m2 stort uddannelseskompleks, undersøge, hvordan omstillingen til 3D projektering har forløbet både internt i projektgruppen og eksternt i samarbejdet med de øvrige rådgivere. På grund af Campus Skejbys store omfang rummes de fleste af de udfordringer, der kendetegner en tegnestues overgang til BIM. Der er fokus på ændrede arbejdsmetoder og ændrede arbejdsprocesser.
Målsætningen er, at BIMs fordele skal synliggøres, førstegangsfejl skal afdækkes, og nye standarder og arbejdsformer skal identificeres. På den måde behøver man ikke begynde på bar bund på andre projekter.
Hvordan kan BIM forbedre byggeriets bæredygtighed?
For det andet, men som en mindre opgave, vil man udføre en erfaringsopsamling på pilotprojekt ”BIM and Sustainability” som tegnestuen har udarbejdet i samarbejde med Betech Data. Pilotprojektet skal demonstrere, hvordan arkitekten via analyse- og simuleringsprogrammer kan forbedre, eftervise og teste forventninger til et byggeris bæredygtighed og energiniveau. Pt. er undervisningen i Ecotect igang på tegnestuen, og det er målet, at Ecotect eller et andet software til bæredygtighedsanalyse skal være et fast værktøj som benyttes i designfasen.
Marianne Friis, bygningskonstruktør og byggeøkonom i schmidt / hammer / lassen / architects, er en af tovholderne i afprøvningsprojektet, og hun fortæller lidt om situationen lige nu:
"Hovedprojekt på Campus Skejby, blev afleveret ultimo nov. 2009 og bygningen skal stå færdig i juni 2011, så der er godt gang i arbejdet på pladsen.
Det centrale for mig som tovholder på afprøvningsprojektet er, at specificere de områder, vi vil fortælle om i vores erfaringsopsamling. Til det formål bruger jeg tid på at tale med de medarbejdere, der har arbejdet med projekteringen af Campus Skejby. Hvad har de oplevet som de væsentligste forandringer i overgangen fra 2D til 3D, og hvilke udfordringer står vi overfor?
Her er nogle af nøgleordene forskudt faseopdeling, flaskehalse omkring 3D-modellen, IKT-aftaler, bredere overvejelser omkring det at overdrage information i en BIM-model og så selvfølgelig programmet Ecotects muligheder.
Helt konkret udmønter jeg seks-syv områder, der beskrives i detaljer. Der skal selvfølgelig være en form for råd tråd mellem emnerne, og de skal bruges til at formulere standarder for vores fremtidige BIM-arbejde – og samtidig vil andre tegnestuer kunne trække på den viden. Det vigtige er nemlig, at nå frem til nogle nye rutiner og nye arbejdsformer, hvor BIM og de værktøjer, der knytter an til BIM, kan anvendes. På den måde kan vi nemlig nå sagens kerne: en effektivisering af både det enkelte BIM-projekt og af byggefaget som helhed."
Task force-deltagere
Følgende task force-personer har været repræsenteret i projektet:
- Marianne Friis, Team Leader/Architectural Technologist, schmidt hammer lassen architects



Kommentarer
Indsend kommentar