header

IT-baseret produktionskort skal lette produktionsfasen for entreprenøren

IT-baseret produktionskort skal lette produktionsfasen for entreprenøren

Et it-baseret produktionskort, der forsyner håndværkeren på byggepladsen med viden og instruktioner om materialer, udførelse og materiel, skal optimere selve planlægningen og produktionen af byggeriet. Det afprøver Implementeringsnetværket i praksis i samarbejde med tømrervirksomheden Jakon A/S.

Strøm til den manuelle proces
Tømrer- og snedkervirksomheden Jakon A/S har længe arbejdet med ”svendemapper”, som groft set fungerer som svendenes produktionskort i udførelsesfasen. Alt opdateres manuelt og findes fysisk i form af mapper, som svendene henter ned fra hylden, når de har brug for det. Nu forsøger Jakon A/S at sætte strøm til den manuelle proces i samarbejde med Implementeringsnetværkets task force for at få nemmere tilgængelige produktionskort, der hurtigt kan opdateres på computeren og printes ud efter behov.

”Det er et forsøg på at gøre processen så trimmet som muligt. Lean er en del af det teoretiske grundlag for produktionskortet. Selvfølgelig kan man ikke sådan uden videre sætte strøm til den manuelle proces, men vores tese er, at hvis virksomheden bare kan gøre produktionskortet 10 % mere digitalt, så er der store gevinster at hente,” forklarer Torben Klitgaard, LinKS A/S og task force-koordinator på afprøvningsprojektet.

    

Måling af forretningpotentialet
Målet med projektet er netop at kunne dokumentere over for entreprenørerne, at der er et forretningsmæssigt potentiale i at arbejde struktureret med byggesagsinformationer i planlægnings- og produktionsprocessen. Projektet vil derfor foretage forskellige målinger af effektiviseringsgevinsten, så der kan sættes timer og kroner på besparelserne.

Indtil videre er der blevet udviklet en demonstrator og en xml-standardstruktur for entreprenørernes produktionskort under et udviklingsprojekt i bips’ Produktionsudvalg med støtte fra BoligfondenKuben. Resultaterne fra dette projekt blev fremlagt i marts 2010 og danner grundlag for, at det IT-baserede produktionskort nu testes hos Jakon som et af Implementeringsnetværkets afprøvningsprojekter hen over efteråret 2010.

Projektdeltagere og task force

 

 

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Mere information om formateringsmuligheder