Mange taler om, at Det Digitale Byggeris helt store gevinster ikke alene ligger i optimeringer af projektering og udførelse, men at også driftsfasen rummer et betydeligt potentiale. Modtager driftsherren ved byggeriets aflevering et informationsrigt og velstruktureret digitalt arkiv over bygningen, kan mange drifts- og vedligeholdelsesopgaver nemlig lettes.

Netop den tankegang er udgangspunktet for Kriminalforsorgens anlægsenhed, der med et stort fængselsprojekt på Falster vil afsøge dette potentiale ved at stille nye krav til de digitale driftsdata bygherren modtager fra rådgiverne. Hovedambitionen er, at digital projektering skal skabe springbrættet for en effektiv driftsfase.

Til den ende vil man forsøge at tænke hele processen baglæns og lade driftsbehovene styre, hvilke data den indledende projektering skal kaste af sig. Det stiller store krav til bygherren, der tidligt i forløbet skal være bevidst om, hvilke behov der opstår i den lange efterfølgende driftsfase.

I Kriminalforsorgens projekt er der imidlertid en ekstra udfordring: Det ligger på dette meget tidlige tidspunkt ikke fast, hvem der skal drive bygningen. Her bliver sandsynligvis tale om en lokal driftsherre, præcis som det er tilfældet på f.eks. hospitaler. Derfor kan Kriminalforsorgen endnu ikke med sikkerhed udpege, hvilke data driftsherren er interesseret i. Af samme grund vil man undervejs interessere sig for, hvilke behov der typisk dukker op i bygningsdrift.

Thorsten Falk Jensen, arkitekt- og bygherrerådgiver i Niras, er som taskforcemedlem tilknyttet projektet. Han kommenterer her motivationen bag projektet:

"I dag er det i langt de fleste tilfælde sådan, at den dokumentation og information, rådgiverne producerer, alene skabes med fokus på bygningens udførelse, ikke dens drift. Den suverænt største post i en bygnings budget er imidlertid driften, så det giver god mening allerede under projekteringen at sikre sig, at der kan overleveres et godt informationsgrundlag til driftsherren."

"Det gælder både helt overordnede forhold som tegningsdokumentationen og mere detaljerede informationer om tekniske anlæg og deres vedligeholdelsesanvisninger. Fælles er, at det er i digital form, så man hurtigt og relativt enkelt kan tilgå det."

"Forestiller man sig f.eks., at man om 20 år vil energioptimere bygningen, så er det en enorm fordel at kunne slå op i et digitalt arkiv, der er baseret direkte på information fra projekteringen, og se, hvilke pumper bygningen rummer, og hvor meget energi de egentlig bruger. Er det muligt, er man væsentligt bedre stillet, end hvis man har nogle delvist komplette produktringbind et sted."

"Et vigtigt skridt på vejen er at sikre, at data fra projekteringen kan anvendes i driften – på den måde undgår man det dobbeltarbejde, der ligger i at skulle til at indsamle information om bygningen igen."

"Et skridt på vejen er at have bygningens driftsdata tilgængelige fra starten, frem for at skulle starte en redundant proces med at indsamle al information fra bunden."

"Fordi vi ikke kender driftsherren endnu, er der grænser for, hvor langt vi kan gå. Men vi regner bestemt med at nå større klarhed om, hvordan digital aflevering kan bidrage til en mere effektiv drift," fortæller Thorsten Falk Jensen.

Fængslet beløber sig til ca. 1 milliard kr., det projekteres fra 2009 – 2012, og det skal efter planen stå færdigt i 2015. Sidst i april er der netop udsendt program til projektkonkurrencen.

Miniguiden giver 8 anbefalinger til, hvordan bygherren opnår fordele ved rådgiverens digitale projekt. Læs den ved at klikke på billedet:

Læs også de to casehistorier: BIM allerede i konkurrencen og Tre-trins-model for digital aflevering.

Følgende task force-personer tager del i projektet:

• Thorsten Falk Jensen, arkitekt, NIRAS
• Stig Brinck, Projektchef IT og Procesudvikling, NIRAS

Erfaringer_fra_Nyt_faengsel_Falster.pdf